Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

272 Herrer leve for sig selv nde paa Landet, omringede af deres Skove, og lade sig betjene as deres Livegne, der forsyne dem med alt, hvad de behpve. Zkkim i og omkring Klostrene finde Haandvcerkerne et Tilflugtssted, hvor de Under Munke- dragten syge Beskyttelse imod Vold og Ryd. Det tredie Afsnit, som er den feudale Tidsalder, falder omtrent sammen med Capetingerne. I Begyndelsen er endnu Alt, hvad der hyrer til Haandværk, i en usel Forfatning. Den hele Befolkning bestaaer kun af Herrer og Livegne, og Haandværkeren maa finde sig i den Livegnes Kaar. Men lidt efter lidt forandrer Forholdet sig til det Bedre, idet snart en, snart en anden Haandvcerker af sin Lehnsherre kjyber sig Forlehning paa at arbeide for ham. Imidlertid begynder den store commnnale Revolution, idet Byborgerne finite sig sammen og hele Byter paa en Maade trænge sig ind i Ferldalismens sluttede Kreds, af hvilke de nu selv udgjpre et Led og som saadant komme i Besiddelse af mange Friheder og Rettigheder. Zkke faa faa Byer tilkæmpe sig endog en næsten fuldstændig Uafhængighed. Men denne Revolution var tildeels betinget af en anden, som foregik indenfor de enkelte Haandteringers Omraade. Haandvcerkerne samle sig i Lang og korporationer, som i Modsætning til de romerske Laug, der vare at betragte som Fængsler, hvori Haandvcerkerne holdtes indesluttede, banne et Slags faste Borge til fcelles Beskyttelse snart imod Magt- haverne, snart imod fremmed Concurrence. Ved Hjælp af Langet privilegerer og monopoliserer man Haandværksarbeidet. Man begyndte derfor strax med at indskrænke Lærlingernes Antal og fastsætte en lang Læretid og med at begUnstige Mesterspnner.