Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

274 kommer det til et afgjorende Sammenstød. Johan den Gode sorssger at sprænge Laugsbaandet, og paa sin Side efter- strcrber Borgerskabet intet Mindre end at regiere Frankrig, som under Kongernes Usle Regjering Udplyndres af Eng- lcenderne. Kamven er grusom og blodig; men Kollgemagten seirer. Den finder det klogest at bekræfte Laugene og Broder- skaberne i deres Privilegier og Monopoler, mm forbeholder sig paa samme Tid Retten til at affatte deres Statuier og til at udstede Mesterskabspcttenier. Da fyrst Borgerskabet har bpiet sig for Kongemagten, bliver henne paany dens naadige Beskytter imod Herrestanden. Det femte Afsnit dannes af det sextende Aarhundrede. Det er Renaissancen, som gjenfpder ikke blot den srailste Kunst og Industri, men hele Frankrig. De italienske Felttog bringe Frankrig en ny Culturstrpmning. Man ftuberer Oldtiden, Kunsten blomstrer og beaander Haandvcerket. Allevegne reise sig Paladser, og Bogtrykkerkunsten, som er indfsrt under Litdvig den Ellevte, tager et vældigt Opsving. Lyons Markeder blive de meest ssgte i hele Europa. Det er atter Fremflridt og Velvære, som imidlertid senere standses og faaer et Kncek under Religionskrigene. korporationerne fortsætte deres vante Vei, men alt eftersom Samfundet gaaer over i en roligere og mere ordnet Tilstand, blive deres Overgreb og Udskejelser mere lpine- saldende. Deres Egoisme * og RoUtinevcesen lægge Hin- dringer iveien for nr>e Opfindelser, og deres demokraüfle Ustyrlighed bliver Kongemagten anstødelig. Stridigheder imellem Mestre og Svende, og Processer imellem Lcmgene hpre til Dagens Orden. Forstyrrelsen tiltager og falder