Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

275 tildeels sammen med Liguens politiske Kampe. Det er forst, efterat Religionskrigene ere endte og have ubtømt Folkets Kræfter, at Henrik den Fjerde kommer med Ordonansen af 1581, som yderligere bekræftes 1597. De snevre Kredse udvide sig. Haandvcerksmestre kunne frit flytte fra en By til en anden i samme Parlamentskreds uden at miste deres Laugsrettigheder. Broderskabernes Udskejelser indskrænkes og deres megjerlige Aand knækkes. Men ikkun Skridt for Skridt vige Corporationerne tilbage, og de kongelige Be- falinger lydes meget ufuldstændigt. I det syttellde Aarhundrede, der omtrent falder sammen med sjette Afsnit, Udvikler Kongemagten sig til en fuldstændig AbsolUtisme, der ikke har noget at frygte af urolige Haand- vcerkere, og som derfor ogsaa taaler Broderflaberne og op> hsrer med at forfølge Laugene. De fyrste erholde endog Kronens Confirmation, og Laugstvangen Udstrækkes til mange Haandteringer, som hidtil have staaet Udenfor den og helst vilde vedblive hermed. Z Laugstvangen seer Kronen et Middel til at holde Orden i SamfUndet og — en Kilde til Indtægt. Under Colbert naaer det franste Folk Toppunktet for sin Velvære. Hans Administration udmærker sig i tre Hovedretninger; Fabrikken eller den store Bedrift opnmntres og underststtes; Spinding, Vævning og Farvning af alle Slags Tsier ordnes ved Tilvirkningsreglementer, og den indenlandske Industri i det Hele beskyttes deels ved Told- tarifen deels ved Coffardimarinens Udvikling. Frankrig beriges med en' Mængde Industrigrene, font hidtil have været ukjendte i Landet, og med den store Be- 18*