Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

276 drift begynder ogsaa SpekUlationen og de store Formner at vise sig; men Spaltningen imellem Arbeidsherre og Arbeider Udvider sig i samme Forhold. Desuden bidrage Reglementerne til yderligere at træl- binde JndUstrien. For at gjennemfsre dem gives der strenge Love, og hele Landet dcrkkes med et Net af Inspektorer, som i hvi Grad fordyre ProdUktet. I Colberts Bestyrelse blander det Slette sig med det Gode; men saa længe han selv lever, har det Gode og Gavnlige dog Overvægten. Efter hans Dyd blottes Skrvbe« lighederne ved hans System, og Frankrig, som ved Freden til Nimwegen var saa mægtigt og rigt, synker efter Til- bagekaldelsen af det nantifle Edikt og under den spanske Arvefslgekrig atter tilbage i Fattigdom og Elendighed. I det attende Aarhundrede fortsættes det soregaaende Aarhundredes System, indtil Revolutionen med et Slag knuser det hele Corporationsvcesen. Under en lang Fredsperiode hcever JndUstrien sig paany, men Colbertismens svage Sider røbe sig mere og mere. Reglementerne blive tyranniste i samme Grad, som de wlder en kortsynet Bestyrelse gaae mere i det Enkelte. Den flette Administration i den anden Halvdeel af LUdvig den Femtendes Regjering i Forbindelse med Syvaarskrigen giver Frankrigs Velvære et nyt Knæk, og baade Handel og Industri sygne hen. Men oplyste Aander begynde nu at hceve Rssten og tale den indUstrielle Friheds Sag. Oekonomisterne indlede Kampen ved et Angreb paa Colbertismen. Z Begyndelsen af Ludvig den Sextendes Regjering vinder den indUstrielle