Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Frihed en Seir under Turgot; men de Privilegerede ere endnu for stærke, og Laugene saa vel som Reglementerne træde paany i Krast, men dog under en modificeret Form, der gjsr Friheden nogle Indrømmelser, som imidlertid ikke tilfredsstille Nogen. Den 4de August 1789 staaer detafgjprende Slag i den constitnerende Forsamling,' som erklærer sig for Friheden, og Loven af 2den Marts 1791 bekræfter denne Afstemning og sætter den indnstrielle Frihed i LaugsvcesenetS Sted. Og hermed er det nu i Frankrig forbi med Langs- væsenet, hvorunder den franste Industri har arbejdet i om- trent atten hundrede Aar. Z den fyrste Periode af dette lange Aaremaal, nemlig Under det romerske Regimente, ar- beide Laugene til Fordeel for Staten. Derefter kommer der en Tid, da Laugene arbeide til Fordeel for Haand- værkeren selv, og derefter igjen kommer der en Tid, da de arbeide hovedsagelig til Fordeel for Absolutismen. I disse mange Aar har LaUgsvæsenet været Haand- vcerkerens elskede Fædreland, Kongemagten hans aarvaagne Beskytter og Kunsten hans Leder og Herre. Det er LaUget, som har gjort det muligt for ham at treves unber Feuda- lismens kvælende Regimente; det er Kongemagten, som paa samme Tid, som det beskyttede og avede ham, har flabt den store Bedrift og gjort Haandvcerkeren, der kun var Borger i en Commune, til Borger i et stort Kongerige. Det er Kunsten, som har givet Haandvcerkeren Msnster og Rettesnor og derved Udviklet den Smag, som endnu udmærker den franste Haandvcerkers Arbeide. Ganske vist kande Lauget have været mindre exclUsivt og Kongemagten mindre bydende