Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

292 hundredes anarchiske Tilstande. Det synker hUrtigt og dybt, men reiser sig ligesaa hurtigt og rafft, hvad jo vidner om en sjælden Elasticitet hos Folket. En anden Ejendommelighed — som maaflee er Grunden og Kilden til den førstnævnte — er en mnaadelig Skinsyge, der let gaaer over til Mis- undelse, og sonr kun holdes indenfor rimelige Grcendser af en kraftig Regjering. Derfor er Franskmanden tilbpielig til at foretrække borgerlig og politif? Lighed under en kraftig Regent for politisk Frihed og Selvstyrelse. Den franske Kelter er arbejdsom og flittig; men han trænger ogsaa til en betydelig Deel Adspredelse og Forlystelse, og han er ikke altid tilbøielig til at holde Maade heri. Han maa have glimrende Fester, Forestillinger, Optog og Processioner, og han sætter megen Priis paa Pynt og Stads. En urolig Wrgjerrighed, som let antager Charakteren af Forfænge- lighed, forleder ogsaa ofte Franskmanden til uoverlagte Skridt og vovelige Foretagender. Til alle disse Ejendomme- ligheder maa der tages Hensyn, naar man vil scelde en retfærdig Dom over Corporationslivet i Frankrig; det vil endda have Synder nok at svare for. Vender man sig fra disse mere almindelige Betragt- ninger til Enkelthederne, fact vil en nærmere Undersøgelse af navnlig den tidligere Middelalder forklare Mangt og Meget, som salder Tidsforholdene og ikke Corporationslivet til Last, og som Corporationslivet snarere raadede Bod paa og afhjalp. Hvad vi sorstaae ved Rigs- og Folke-Eenhed og Heelhed, fandtes ikke og kimde ikke findes i den tidligere Mid- delalder. Land og Folk bestod den Gang af meget lyst for- bundne Stykker og Dele. Byer og Distrikter, som vi nu vilde betragte som nære Naboer, la ae langt fra hinanden, fordi Veie og Forbindelsesmidler vare saa yderst faa, flette og usikkre. Det var ikke Altsammen corporativ Egoisme, som holdt dem fjernede fra hinanden. Et Bildstab, som nu føres til sit Bestemmelsessted i Minutter, brugte da mange