Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

306 Beskaffenhed, som de havdes i Frankrig. Men selve den Aarrcekke, der ligger imellem 1789 og 1857, har meget at sige og begrunder en betydelig Forskjel. 1789 spillede den store Bedrift ikke den fremtrædende Rolle, som den senere er kommen til at spille, og som den spillede 1857. Det er vanskeligt at sige, hvorledes Overgangen fra det gamle Sy- stem til det nye vilde være bleven i Frankrig, dersom denne Overgang havde truffet Dampmaskinen i fuld Virksomhed. Frankrig havde nemlig allerede dengang en forholdsvns me- get stor Fattigbefolkmng; thi dets indUstrielle Bedrifter vare pact Revolutionens Tid i en meget HK Grad udstykkede. Men Jorden var ogsaa 'meget udstykket. Man antog i lang Tid, at den stærke Udstykning af den franske Jord hovedsagelig skyldtes Revolutionen; men saaledes forholder bet sig ikke. Tocqueville har godtgjort, at Jorden allerede paa Revolutionens Tid i Forhold til Befolkningen var lige- saa stærkt Udstykket som nu. Frankrig var ganske vist overalt dækket af Godser, men Godsejeren havd-e allerede langt tilbage i Tiden — naar vides ikke — op'givet den bedste Deel af sin Eiendomsret over Bondejordem og med den sin Magt og Indflydelse. Paa de franske Godser kUnde Bonden frit Udstykke, sælge og pantsætte sin Sorb, og Gods- ejeren havde fim forbeholdt sig nogle for Bonden ikke meget trykkende Herligheder, s. Ex. Jagtret, Ret til at holde Dner. Der svaredes desUden af Jorden en heel Deel Afgifter til Godseieren, som strove sig fra Feudaltiden; thi Mslle- tvang, Stadepenge paa Torvene, Maalepenge o. s. v. o. s. v. vare endnu tilstede som i Middelalderen. Men den virkelige Eiendomsret over Jorden havde i mange Tider været i Bondens Hænder, og han havde benyttet sig af den til at Udstykke den. Dersom Dampmaskinen 1789 havde spillet samme Rolle som 1857, vilde ogsaa den store Bedrift have udviklet sig med langt ftørre Hmtighed. Men den nærmeste Tid efter Systemforandringen var tillige saa stormende, at