Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

317 Haandvcerks- og Handelslaugene. I denne Retning lod den i det Væsentlige Alt blive ved det Gamle, for saa vidt som den lod disse Grupper bestaae uforstyrrede. Men lod den end Grupperne bestaae, saa skyldtes det dog den, at Corporationsbaandet folies mindre trykkende. Den tænkte vel ingensinde paa at hæve LaUgstvangen; den indlod sig ikke engang paa at reformere Laugene, hvortil de sikkert nok trængte. Men saa ofte det lob sig giøre, optraadie den modererende navnlig ved Hjælp af sin Bevillingsmyndighed. Men Zngen kan vcere blind for dens Fortjenester af den store Landbefolkning. Bondestanden var ganske vift kommen Under et værre Tryk i Absolutismens fyrste Aarhundrede, end nogensinde tidligere, men da Regjeringen i Slutningen af forrige Aarhundrede fyrst blev Elendigheden vaer, greb den ind med en saa kraftig og kyndig Haand, at man ikke siger for meget, naar man tilskriver den de væsentligste, meest gjen- nemgribende og heldbringende Landboreformer. Havde den underkastet det hele Laugsvcesen en lignende Reform, vilde man ved dens Fald have været mindre hidsig paa at fordre en ny Næringslov. Det var overhovedet langt mere den middelalderlige Corporationsordnillg end Absolutismen, som hindrede Befolkningens friere Bevægelse, og det Hsieste, der kan bebrejdes den, var, at den ikke tog Initiativet til en Reform heraf. Unegteligt hindrede denne corporative Ord- ning Folkets friere Bevægelse, men dog ikke saa meget, at den hindrede de virkelige Talenter og Dygtigheder i at komme frem, og saadanne viste sig heller ikke, da de mange baade stænderske og corporative Skranker næsten samtidigt faldt; men Folket i sin Heelhed rørte sig ganske vist friere, paa visse Omraader altfor frit, da de saa pludseligt faldt. Frigjorde end ikke Systemfliftet en Skare af frem- ragende Talenter, bevirkede det dog, at der blev en friere Raadighed over de tilstedeværende Menneskekrcefter, som nu