Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

316 høiere Underviisning, og var end beime, som sagt, vel meget beregnet paa Uddannelsen af Embedsmcmd, kom den dog Folket i sin Heelhed til Gode; thi hvad een Klasse faaer, faaer det hele Folk. Her skrives ikke noget Zndlceg for Absolrrtismen, men vil man stifte ærligt og retfærdigt imellem den Tid og vor, saa er Sandheden den, at de bedste Kræfter, vor Tid arbeider med, i Virkeligheden endnu tilhpre Absolutismen og skyldes dens Tilgt og Opdragelse, og at vor Tid i denne Retning endnu er fattig, naar den skal sammenlignes med Absolutismen. Hvad har vor Tid at opvise, som kan sammenlignes med det rige Flor af ud- mærkede Mcend paa alle mulige Omraader, som Absolu- tismens sidste Tid har at opvise. Det siges ikke til For- klejnelse af den nye Tid, som endnu er altfor ung af Aar til ut have kunnet frembringe Noget, men det siges alene for at minde om, hvad vi skylde Absolutismen. Var end den danfle Absolutisme en human Absolutisme, der efter Evne og uden Personsanseelse spgte at gjøre Ret og Skjel imellem Undersaatterne, san var den bog Absolu- tisme, og Absolutismen trykker og binder altid mange Kræfter. Havde den end ikke, som den franste Absolu- tisme, holdt Folkets store Masse udelukket fra Statens vigtigste Embeder og Bestillinger og fra dens fyrste Værdig- heder, saa maatte den dog ifølge sit Væsen Udøve et Tryk. En Absolutisme er ingen Absolutisme, naar den ikke vil nære eneraadig i Alt og over Alle. Den danfle Absoln- tisme var det maaskee mindre end nogen anden, og dens Tryk vilde være bleven sylt langt mindre, dersom den ikke fra Fortiden havde modtaget en Arv i Skikkelse af den middelalderlige SamfUndsbpgning, som den i alt Væsentligt lod være urørt Det var ikke den, som havde flabt Corporationslivet. Da den overtog Regeringsansvaret, forefandt den ikke alene Folket deelt i Stænder, men ogsaa i (korporationer, paa Landet Godserne og i Kjobstæderne