Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

315 Det var ikke her som i Frankrig, hvor mange vigtige Embeder og Stillinger baade i Armeen og i den civile Statstjeneste vare forbeholdte Adelige. Naar undtages Amtmandsposterne, var der Udenfor Hofetaten ikkun meget faa Stillinger, som ikke kunde opnaaes af Borgerlige. Selv med Hensyn til de førstnævnte Stillinger var man ikke bange for at gjsre Undtagelser. Z Statens meest betroede og ansvarsfuldeste Poster traf man jevnlig Borgerlige; selv i Kongens Raad kunde man træffe dem og traf dem ikke sjældent. De Betingelser, som vare opstillede for Opnaaelsen af Statens Hædersposter og betroede Stillinger, vare de samme for Alle uden Hensyn til Fsdsel eller Herkomst, og Grevesønnen havde ikke mere forud for Bondesønnen i saa Henseende, end hvad den Riges Spn altid har sørud for den Fattiges. Nepotisme fandt ganske vist Sted den Gang som nu; den er ikke forbeholdt enten nogen enkelt Tid eller noget bestemt System, og den var vel ikke mere hensynslos under AbsolUtismen enb under den frie Forfatning. Da Absolutismen derfor faldt, var der paa dette Omraade ikke, saaledes som i Frankrig, ret Mange ot emancipere, og man kunde selvfølgelig heller ikke vente at see glimrende Talenter sremstaae ved Regjermgssorandrmgen. Der var jo Ingen og Zntet, der gjorde dem det vansteltgere at komme frem og vinde Anerkjendelse under Absolutismen end Under den frie Forfatning. De absolutistiske Konger fortjene gansie vist det Eftermæle, at de paa en hæderlig Maade have draget Omsorg for Oplysningens Udbredelse. At vore Mere Undervisningsanstalter altfor meget vare beregnede paa Uddannelsen af Statsembedsmcend, tør vel ikke benegtes; men den samme Bebrejdelse rammer vor Tid. Hvorom Alting er, man kan sandelig ikke beskylde den for Obscurantisms, om end dens Virksomhed og Bestræbelser i Retning af den egentlige Folkeoplysning ikke altid vare heldige, hvad de da heller ikke ere nu. Dell arbejdede ærligt for den