Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

314 besvarede det med en uovervindelig Begeistring. En Syn af en af Dllmouriez's Adjutanter har fortalt at have hprt as sin Fader, at i det Dieblik, da Angrebscolonnerne satte sig i Bevægelse for at tage Hviderne ved Jemmapes, løb det fra Ijøire Flpi: „fremad frygtløse Navarra!" hvortil der fra venstre Flyr blev svaret med det Raab: „leve pletfri Au- vergne!" Det var de gamle Regimenter fra Navarra og Auvergne, fra hvis Bryst endnu engang i Farens Stand løb de Raab, som fra dem var Svaret paa Kuglernes Piben og Echoet af KanonskUddenes fyrste Brummen. Et tro Billede, af det, som foregik dybt inde i disse krigerske Sjcele i denne glimrende Overgangstid, da de gamle Hcederslninder blandede sig imellem den nye Begejstrings Zubelraab, og Tmennes og Marschalen af Sachsens Skygger syntes at svceve over de trefarvede Faner." Det var de Armeestmnper, som det dpende Monarch! havde efterladt Frankrig, Republikken skyldte sin Frelse. Revolutionen havde ikke flabt disse Kræfter, den frigjorde og benyttede dem; og saaledes ml enhver Emancipation frigjsre og fremdrage en heel Deel Kræfter, som laa skjulte og ubenyttede og som man tidsligere knapt brømte om at besidde. Forsvarerlle af den nye Tid og dens System ville fom sagt gierne tilskrive den saa godt som ethvert Fremskridt, SamfUndet har gjort Under dette System. Nsiere betragtet vil man dog komme til at inbrømme, at vor Tids Hoved- fortjeneste har været at sætte sig i Besiddelse af en rig Arv og bruge ben til det Ad erste. Man peger saa hoverende paa den rivende Fart, vor Udvikling og Velstandsforpgelse har taget, og mener, at den nye Tid og det nye System har hele Fortjenesten heraf; men det er netop det, der flal Underspges. Hvad man saa vil sige om og imod den danske AbsolUtisme, den var ikke og havde, da den faldt, ikke i mange Aar været en Beskytter af adelige Forrettigheder.