Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

313 og disse Kræfter ville styrte sig frem i samme Grad, som de have følt sig bundne og tvungne. Det er den naturlige Mge af enhver Emancipation; men Emancipationen har derfor ikke flabt disse Kræfter, den har fim lssladt dem. Det er med det gamle Samstlnds Efterladenskaber, med den rige Arv af Kræfter, som det har efterladt sig, at det nye Samfund vinder sine bedste Seire. Indtil for en forholds- viis kort Tid siden har man troet, at den franske Repu- bliks Kampe og Seire Under koalitionen af 1792 bleve førte og vundne af Soldater og Generaler, der vare tagne lige fra Plougen, kort at disse Seire skyldtes udelnkkende de Frivillige, som Opfordringen til at myde „en masse“ ved Fanerne sendte til Armeerne. Men hverken him eller nogen anden Revolution kan skabe Soldater eller Generaler paa een Dag. De Bourgoing, der grundigt har underssgt dette Afsnit af Frankrigs Historie og om hvis Frihedssind man ikke er berettiget ti! at tvivle, er kommen til et heelt andet Resultat. „Sandheden er den, siger han, at hele bette; fyrste Aar, da det gjaldt om Frankrigs Uafhængighed, lige indtil de afgjprende Dage ved Valmy og Iemmapes, vare de nationale Frivilliges adsplittede Corps snarere en Hindring end en Styrke for Overgeneralen. Deres Mangel paa Disciplin og paa Fasthed satte mere end een Gang vanskelige Operationers Udfsrelse paa Spil, medens de exceptionelle Lettelser, som disse privilegerede Corps tilbyde, ved at tiltrække de unge Enthusiaster med god Villie, lammede den regulaire Armees Rekruttering. Det er alligevel i denne Kjerne af den regulaire Armee, der var dannet af Monarchies, det er i disse Cadrer af Udmærkede Underofficerer, hvormed den er forsynet, og som, da de ikke vare sammensatte af Adelige, ikke oplystes af Emigrationen, det er der, man maa syge Frankrigs sande Forsvar; det er i denne solide Reserve, man maa syge baade den Modstandsevne, som Udholdt det fyrste Stpd, og den kraftige Elasticitet, fom