Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

312 Ganske vist ikke; man vedblev fom før at have Herremcend, Bsnder og Kjobstadfolk; Jordbrugere, Haandvcerkere, Fabri- kanter, Handlende og Spfarende, og enhver af disse natur- lige GrUpper var atter deelt i andre. Grupperne vedbleve at være der, men de legale Skranker, som holdt dem sammen og gjorde Medlemmerne gjensidigt forpligtede og afhængige af hinanden, de vare borte. Der er hverken Snedker- eller Murerlang, men der er natmligviis Snedkere og Milrere ligesom før; fun maa nu hver Enkelt skjptte sig selv. Man kan trænge sig ind i Gruppen, forlade den for ar stUtte sig til en anden Gruppe; kort man kan gaae og komme som man vil. Opad og nedad og til Siderne ere som sagt alle Skranker faldne, og der er Intet til Hinder for, at den Enkelte Uden Hindring kan stile sin Cours, hvad Bei han vil, og det tpr vel ikke negtes, at der er en Deel, som denne Frihed kommer til Gode, eller idetmmdste til Fordeel; men der er endnu Flere, som denne Ubegrcendsethed fører vild og som komme paa Afveie; thi Skrankerne vare ogsaa Vejledere, som nu, da de ere borte, savnes as Mange, og det tør vel Ingen negte, at den nye Samfundsorden er fuldt saa vel stikket til at skabe Lssgjcengere og Vagabonder, som tit at hjælpe de virkelige Talenter fremad og opad. De, der forsvare det nye System, ere tilbpielige til at tage til Zndtcegt for dette Alt, hvad Godt og Nyttigt der fleer, kort ethvert Fremflridt, medens deres Modstandere paastaae, at Fremskridtet skyldtes den gamle Tids Slutnings- hastighed og gaaer for sig tiltrods for det nye System. Paa samme Vris vil man give snart den gamle, snart den nye Tid Skylden for alle Samfundets Ulemper og Brsstfceldig- heder. Hvem af dem har Ret? Neppe Nogen af dem heelt, ihvorvel de, der prise det ældre SamfUnd, dog maaskee ere nærmest ved Sandheden. Det følger af sig selv, at saa ofte et virkeligt Baand lbses, vil en Deel Kræfter, som hidtil holdtes bundne, frigjsres.