Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

.318 ikke længer af Langs- eller Corporationsflranker hindredes fra at gaae og komme som det stod dem an. Samfundet benyttede denne Raadighed og kaldte hele sin Reserve af Arbeidskrcefter til Arbeidsfanen; Absolutismen og det cor- porative System havde jo holdt mange Kræfter bmldne til Steder og Haandteringer, hvor de ikke behpvedes og saaledes vare overflødige. Er vor Tid ikke altfor tilbpielig til Selvroes og Praleri? Og yttrer ikke dette Praleri og denne Selvroes sig paa Fortidens Bekostning? Er Nutiden retfærdig imod Fortiden? Vor Tid har sandelig ikke Monopol paa mægtige Aander, paa Opfindere og Opfindelser. Den frie Concur- rence har endilu ikke sat sig noget særdeles fremragende Mindesmærke, som da overhovedet ikke nogen Tidsalder, i alle Tilfælde ikke noget Regjeringssystem har Eneret, hvad Frembringelsen af mægtige Aander angaaer. Man maa f. Ex. ikke glemme, ot Bogtrykkerkunsten, som niere end nogen anden Opfindelse har udviklet den menneskeliige Tanke og dens Snille og derved paa en Maade er blevem Moder til utallige andre Opfindelser, blev opstlnden paar en Tid, der var saa laugs- og privilegiebunden, at de fyrste trykte Bpger maatte indsmugles i Frankrig og krm flap ind under den falske Forudsætning, at de vare haandskrevne. Man maa ikke glemme, at Amerika og Spveien til Indien op- dagedes i den samme mprke, trcelbnndne Tidsalder. Krudtets Opfindelse ff rit) er sig fra samme Tid, men skyldes Tilfældet, ikke at tale om, at Uhret og Compasset, dersom disse for- pvrigt skyldes europæiske Opfindere, tilhsre en endnu mørkere Tid. Vende vi os til de Opfindelser, hvis Benyttelse og Anvendelse have givet vor Tid dens Charakteermcerke, nemlig Dampmaskinen og den elektrifle Telegraph, saa tilhsrer den fprste i Virkeligheden det ældre Samfund, om det end er den nyere Tid, der har Fortjenesten af dens stprre Fuld- kommenhed og Anvendelighed. Telegraphens Opfindelse