Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

319 falder rigtignok i vor Tid, men har vor Tid den fulde Ejendomsret til dem? Za, hvilken Tid har Ejendomsretten til de store Naturforflere, der udmærkede Slntningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhmldrede og som gave den egentlige Impuls til al denne Stordaad paa Natm- videnskabens Omraade? Tilhsrte H. Chr. Drsted det gamle eller det nye Samstlnd? Dog vistnok det gamle. Men baade'Drsted og de andre store Mcend, havde igjen deres Forgængere, og jo ftørre hine vare, desto ttlbsieligere vare de ogsaa til at indrpmme disse, hvad de skyldte dem. En Drsted er den sidste til at underkjende en Newton. Det er de fyrste Opfindelser, som koste meest Msie, og enhver ny Opfindelse letter Arbeidet for de efterfølgende Opfindere. Det nye Samfund har det gamle at takke for de fleste Op- findelser, det nu drager Nytten as; men det skal villigt indwnmes, at vore Dages Mennefler ere langt mere rede- bonne til at tage nye Opfindelser i Besiddelse og anvende dem end Fortiden, fom betragtede alt Nyt med Skinsyge og lagde det Hindringer iveien. Man skal ikke bebreide vor Tid, at den ikke til det Fuld este benytter den store Arv, For- tiden har efterladt den. Man er for saa vidt klog nok paa sin egen Fordeel, og navnlig veed man, hvad en god Op- findelse er værd. Man er saa langt fra at frygte for Opfindelser, at Charlatanen ofte gjpr gode Forretninger med sine fingerede Opfindelser. Man troer vel ikke længer paa det spanske Gnld, frembragt af Baseliflens Aske, mengjennem- seer man Dagbladenes Reclamer, faaer man just ikke de hsieste Forestillinger om det nittende Aarhnndredes Op- lysning. Man er, som sagt, hidsig nok paa at benytte Opfindelser, men om man viser sig fljsnsommere imod Op- finderen end Fortiden, er ikke saa vist. Saa ofte man tillader sig at yttre nogen Tvivl om det nye Samfunds Fortrinlighed i Sammenligning med det gamle, ville Forsvarerne af hiint strax være paa rede Haand