Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

320 med en Masse Kjendsgjerninger der Unegtelig synes at tyde paa en hvi Grad af Oplysning, Rigdom og Velvære. I Aartier, siger man, frimbringer vor Tid, hvad der tidligere Udkrcevedes Aarhundreder til. Se blot paa vore Toldlister, paa vore Skattelister, paa de prægtige Paladser og Slotte, vi have reist, paa vore Jernbaner og Telegraphlinier, paa de Uhyre Hcere og Flaader, vi flabe og Underholde! SkUlde alt dette ikke betyde Rigdom og Velvære, saa vide vi ikke, hvad Rigdom og Velvære vil sige. Saaledes ville Nu- tidens Lovprisere svare os. Vi ville sandelig ikke nedsætte vor Tid eller det, ben har skabt og frembragt, men fim anbefale lidt Vaersomhed, naar Talen er om en Sammen- ligning imellem vor Tid og Fortiden. Vor egen Tid kjende vi ganske godt; vi krmne gaae hen og slaae op i vore Statsregnskaber og strax tnøbe med npiagtige Tal; mm vi kjende forholdsviis lidet til Fortiden, hvis Regnskaber ere komne til os i en meget Ufuldkommen og unpiagtig Tilstand. Fortiden stod imidlertid dog ikke heelt stille. Frankrigs Udenlandske Handelsomsætning beløb sig ved Lrldmg XVdes Thronbestigelse til 212 Millioner; 1787 var den stegen til 1153 Millioner. Dette Fremskridt gjorde Frankrig under en saa uoekonomisk Administration,, som vel tænkes kan, og Under Trykket af en Uendelig Mængde Baand og Jndskrcenk- ninger, ikke at tale om, at Frankrig i samme Tidsmm førte sire kostbare Krige og desilden flere Gange rustede sig til Krig. Og den Tids Krige vare paa deres Vris faldt saa kostbare som vor Tids, navnlig fordi de sammenlignelsesviis vare langvarige. Men det er som sagt meget vanfleligt at anstille den Slags Sammenligninger. Hvad Staten og Regjeringen forbrugte baade af Mennesker og Penge, maa ofte have vceret noget forhen uhprt. Hvad kostede ikke f. Ex. Ludvig XlVdes Regjering Frankrig? Den siscale Zndtcegt er desuden ingenlunde altid en paalidelig Maalestok for Staternes og Folkenes Velvære. Det oplyses lettest