Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

321 ved et Exempel. Tag to Landmænd, der begge eie den samme Gaard og den samme Jord, men til forskjellig Tid. Den fyrste Landmand Underholder og klæder sig selv og Familie nden at kjpbe Noget. Han har Brpd, Kjsd, Mælk, Ost og Brcendeviin af sin egen Bedrift; Hprren og Ulden, som benyttes til Familiens Beklædning, frembringer han ogsaa selv, ligesom Alt forarbejdes i Hnset. Sine Folk lønner han med Kost og Klæder. Kort han hverken sælger eller kjsber; men Familien lever funtit og godt. Hans Sønnesøn sælger, om ikke Alt, saa dog det Meste, af hvad Jorden frembringer, og kjpber istedetfor, hvad han behøver af Fødemidler og Klæder, alt tilberedt og færdigt. Medens Bedstefaderen ingen Omsætning havde, har Smne- fømien en meget stor, nden at det dog kan siges, at han og hans Familie leve sUndere eller bedre, med mindre Kaffe, The o. s. v. skulle ansees for vcesentlige Forbedringer. Endrm mindre tpr det paastaaes, at denne er en mere velhavende Mand end hiin. Ofte kan den største Omsætning o ære et Tegn paa Armod og Fattigdom. Tag to samtidige smaa Landbrugere, der frembringe de samme Produkter. Medens den ene, som er velhavende, forbeholder sig selv og sin Familie det Bedste, hans Zord frembringer, er den anden paa Grrmd af Fattigdom nydt til at sælge det Bedste, og istedetfor indkjvbe Kaffe, Sukker o. l. for at faae det tørre Bryd og Kartoflerne ut glide ned. Han har ikke som den anden, Raad til selv at fortære fit ©mør, sine Fjeder- creaturer, sine LEg o. s. v., og derfor maa han indkjsbe desto mere af allehaande (Surrogater. Hans store Om- sætning er en Fplge af hans Fattigdom. Hvad der gjcelder om de enkelte Familier, gjcelder ogsaa om de store Folke- familier; store fiskale Indtægter ere ikke altid et Tegn paa Folkets' Velstand, ofte ere de idetmindste tildeels en Folge af dets Fattigdom. Herpaa bpr Statsmanden altid have sin Opmærksomhed henvendt og ikke glemme, at i samme 21