Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

322 Grad, som de store fiscale Indtægter ikke flyde af Folkets Velstand, men af dets Fattigdom, i samme Grad maa han holde til Raade med Statens Udgifter; thi et saadant Folk taaler ikke vel yderligere Paalceg. Naar disse Bemærkninger ere fremkomne her, saa er dette skeet nden alt Henblik tit vore egne Forhold; thi ihvorvel det var at duske, at vi til Fordeel for de fattigere Samfundsklasser noget mere kunde indskrænke Udførselen af Creaturer og Fedevarer og Ind- sprselen af Surrogater, saa er det danske Folk dog vel for Tiden i denne Retning et af de bedst stillede. Hensigten var fim at advare imod at forsee sig paa denne fiscale Herlighed. Der er vel Zngen, der vil benegie, at vi her i Landet i de sidste Decennier have seet os istand hl at reise sammenlignelsesviis uhyre Summer baade til nye Anlæg og til Udviklingen af ældre. Det stal heller ikke benegtes her. Det er slet ikke det, der er Tvivl eller Spsrgsmaal om; men naar der saa hoverende henvises til disse mange Underværker, saa ligger det nær at spsrge, om vi. selv ved eget Arbeide have frembragt de hertil fornødne Midler, eller om vi blot som Arvinger have nittet med Fortidens rige Efterladenskaber. Vil man holde sig strengt til Sand- heden og tit Kjendsgjerninger, maa det vel indrsmmes, at vi skylde Fortiden mere, end vi skylde vore egne Anstrengelser. Vor store Fortjeneste er det, at vi have forstaaet at aabne vore Fcedres Skatkammer og sætte os i Besiddelse af de Rigdomme, som Fortiden eller vore Fcedre knap vidste af, at den eller de eiede. Vor store Revolution, thi baade 1848 og 1857 fore- loge vi vældige Revolutioner, var, som alt bemærket, ikke istand til at frigjsre store Talenter eller mærkelige Kræfter, som det gamle Samfund havde holdt lcenkebundne; thi det gamle Samfurld havde i Virkeligheden ikke lænkebundet enten Talentet eller Dygtigheden. Men Revolutionen, baade den