Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

324 allerstørste Deel af Landets Fcestegaarde over til Selveiendom. I Bpndergodset havde vi, saalcenge det var Fcestegods, paa en Maade en dobbelt Reserve. For det Fyrste bandt det en betydelig Capitalmasse, som ved Overgangen til Selv- eiendom, blev fri, og om end en Deel af denne Capital blev anvendt til Kjsb af andet Jordegods, saa kunde dette jo kun flee ved at frigjpre den Capital, som henstod i dette andet Jordegods. Vil man berinwb indvende, at det Hele kim var en Ompostering, eftersom Fæstebonden, som kjpbte sin Gaard, blev nydt til at binde en tilsvarende Capital, saa vilde denne Indvending være berettiget, dersom den Capital, som Fæstebonden Udbetalte for at saae fin Gaard til Selveiendom, i Ordets almindelige Forstand havde været fri og flydende Capital; men det var den i saare mange Til- fælde ikke; thi en overordentlig stor Deel af den havde været bunden til Kistebunden og saaledes i Virkeligheden dannet et ikke rentebærende Reservefond. Paa den Tid, da den stsrste Deel af Bpndergodset overgik til Seelveiendom, kjendte Bpnderne endnu ikke Fordelene og Farerrne ved at udsætte deres Penge paa Rente; i alle Tilfælde holldtes meget betydelige Pengesummer paa den Maade skjulte og gjemte. Ganske vist havde Samfundet ikke milldste Gavn af den Capital, der saaledes holdtes skjult og ikke gav nogen Rente; men ligefuldt eiede Samfnndet i disse Penge en Reserve- capital, som ikke var fastere bunden, end at ben sieblikkeligt knude komme frem i Npdens Stund. Dernæst var Fæstebonden som saadan i Hovedsagen holdt udenfor Samfundets oekonomiske ©torme. Da han kun var Bruger ikke Eier af sin Gaard, tildeels ogsaa af sin Besætning, havde han ikke let ved at paadrage sig nogen betydelig Gjceld, og netop hans Stilling som Fæste- bonde gjorde ham det til en særlig Pligt at vcere meget forsigtig med Anbringelsen af de Sparepenge, han kunde raade over. Landgilde, Tiende, kongelige og conimimale