Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
325
Skatter maatte være tilstede i rette Tid, og han var jo
lige saa lidt som nogen anden Landbruger sikker paa gode
Aar, det vil sige god Hsst. Han maatte bestandigt tænke
paa at samle noget til Bprnene, dersom han havde flere;
thi ikkUn eet Barn kunde vente at faae Gaarden efter ham.
Han var derfor i Reglen meget, ofte til Overdrivelse for-
sigtig med sine Penge. Naar saa en af disse oekonomifle
Kriser, som nu med en vis Regelmcessighed hjemsøger
SamsUndet, indfandt sig, forblev den talrige Bondestand
uberørt af den, uden for saa vidt, at den maaskee for en kort
Tid maatte lade sig nøie med lavere Priser paa sine Frem-
bringelser. En enkelt Bonde, der havde været dristigere
end sine Ievnlige, kunde miste sine Sparepenge; men han
blev dog ved Gaarden. Hvilket Hold, hvilken Sikkerhed det
giver Samfundet, at en saa vældig Masse, dets betydnings-
fuldeste Klasse, for den allerstørste Deel holdes Udenfor disse
oekonomifle Kriser, behøver man vel ikke at fremhæve. Sam-
fundet i sin Heelhed vilde maastee bevæge sig noget lang-
sommere, men hvad Udviklingen tabte i Hurtighed, vilde
den vinde i Sikkerhed og Stadighed. Nu er den allerstørste
Deel af Bsndergodset overgaaet til S elv eiend om, og hermed
er hun Sikkerhed, hiin Betryggelse opgiven, og den vil
ogsaa tabe sig Aar for Aar, alt eftersom Bpndergaardene,
lige som anden Selveiendom, blive beheftede, og deres Eiere
derved blive afhængige af Pengemarkedets Tilstand. Zo
flere af Samfundets oekonomifle Kræfter der trækkes ind i
den almindelige Speculation, desto voldsommere ville de
oekonomifle Kriser ramme det, og desto længere ville deres
Følger og Virkninger syles. Denne Reserve have vi
altsaa ogsaa trukket ind med ide daglige Om-
sætningsforhold, og den var dog saa særdeles god at
falde tilbage paa i de trange Tider. Har man gjort sig det
rigtigt klart, hvad det vil sige, at faae Hovedmassen af
Landets Jordbrug — vor egentlige Velstandskilde — rystet