Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

326 af en Pengekrise? Det er overhovedet meget tvivlsomt, om SamfUndet saaledes er berettiget til at give Aorden — Folkets store Fælleseje — til Prns for en saa ubegrændset privat Spemlation, som den nuværende. Vor Jord barde formeentligt netop som Folkets store Fælleseie til en vis Grad være fredhellig og derfor i en ganske anden Grad, end nu er Tilfældet, ved særegne Love være beflyttet imod Misbrug. At behandle den eller lade den behandle som almindeligt Lsspre, kan næppe vcere rigtigt. Jorden er et Omraade, hvorpaa man maa vcere vaersom med at tumle sig altfor frit. — Af alle de store Omvæltninger, der have fundet Sted her i Landet i vore Dage, er Fcestegodsets Overgang til Selveiendom utvivlsomt den allerstørste, i alle Tilfælde den betydningsfuldeste; thi den er paa en Maade Betingelsen for de fleste andre, for saa vidt disse gjsre For- dring paa en ftørre og hurtigere Menneskeforsgelse. Uden en Indvandring fra Landet vilde Kjsbstadbesolkningen hurtigt aftage istedetfor at tiltage, og uden en betydelig Befolkningstilvcext vilde Industrien altid blive nydt til at bevæge sig meget, langsomt fremad. Selv jiom Fæste- bondestand kUnde Landbefolkningen afgive en meget betydelig Arbeidskraft til Kjsbstcederne; men som Selveierbondestand vil den ved Hjælp af Udstykningen kunne afgive og blive nydt til at afgive et uberegneligt stort Antal. Man kan gjpre sig en Forestilling om denne Indvandrings Omfang, naar man veed, at af Kjøbenhavns Befolkning var 1870 ikkun 55,4 pCt. fødte i Byen selv, medens 21,5 pCt. vare spdte i Landdistrikterne, og af Kjpbstædernes Befolkning vare 56,6 pCt. fødte der og 34,0 pCt. i Landdistrikterne. Til Kjsbstæderne er Indvandringen saa stærk, at de stadigt maa afgive et Overskrid til Hovedstaden. Medens iöun 4,2 pCt. af Kjsbstcedernes Befolkning vare fødte i Kjsbenhavn, vare 15,3 pCt. af dennes Befolkning fødte i Kjsbstcederne. Af Landdistrikternes Befolkning vare 1,8 pCt. og 2,9 pCt.