Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

327 føbte henholdsviis i Kjsbenhavn og i Kjsbstcederne. Nær- værende Forfatter har aldrig kunnet bifalde denne stærke Agitation for Fcestegodsets Overgang til Selveiendom. En ftørre Contractsfrihed imellem Jordens Eiere og BrUgere havde vistnok været heldigere for Landet i det Hele. Upaatvivleligt vilde mange Godsejere ligefuldt have solgt deres Bsndergods, men mange vilde have foretrukket at ombytte Livsfæste med Forpagtning, medens vel atter andre vilde have holdt fast ved Livsfcestet en Tid endnu. Under alle Omstændigheder vilde ikke en saa hovedkulds Overgang fra et System til et andet have sundet Sted. Allermindst lader det sig forklare, hvorledes de, der pnflede at holde paa en Bondestand, fordi en saadan i deres Tanker bidrager til at styrke Samfundet, have funnet arbeide for en Fæste- aflysning. En Bondestand, som ikke holdes sammenknyttet af Godsbaandet, vil i vore industrielle Dage og navnlig i et Sletteland snart oplose sig i et Landproletariat og i nogle faa større LandbrUgere; thi med Selveiendommen vil snart følge en Ulighed i Kaar, som ikke lader sig forene med det stcenderske Princip, som kræver en hsi Grad af indbyrdes Lighed indenfor Standsrammen. Derimod er det let at korstaae, at de, der sætte Samfundets hurtigst mulige materielle Udvikling over, ikke blot denne Udviklings Sikkerhed og Varighed, men over alle andre Samfnndsopgaver, have været ivrige for at fremme Fcestegodsets Overgang til Selveiendonr. Vor Tid har endnu at lære, at Samfundet lige saa lidt som Individet er tjent med at fortære og opleve sin Livscapital i den kortest mulige Tid. Hvad det vinder i Hastighed, taber det i Sikkerhed og Varighed. Det gamle Samfund bevægede sig, som ofte nok be- mærket, med en Uhyre Langsomhed og var meget seen- drcegtigt til at benytte sig af de Fordele og Rigdomme, det var i Besiddelse af. Deels vidste det ikke, at de vare til, deels savnede det ofte baade de aandelige og materielle