Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

328 Midler, det vil sige baade Indsigt og Capital, til at sætte sig i Besiddelse af dem. Intet Sted var dette kjendeligere end ved selve Jordens Behandling. Man pillede lidt ved Jordskorpen, og det blev regnet for stort, naar man naaede otte Tommer ned i den. Den nedlagte Sæd havde en haard Kamp at bestaae med UkrUdsplanter og med en suur, fugtig og sletplpiet Jord, der ikke undte Sæden den fornødne Næring, uagtet der var nok af den. Paa Grund af Vand og Fugtighed kom man seent til Jorden, og Sæden havde derfor ofte ondt ved at modnes itide. Besætningens Beskaffenhed stod i Forhold til Jordens Drist. Om For- aaret havde Kperne Undertiden vanfleligt ved at reife sig uden Hjcelp, og Hestene, som mange Steder havde løbet om paa Marken en Deel af Vinteren, begyndte Foraars- arbeidet i en asmagret og afkræftet Tilstand. Slette Commnnicationsmidler tyngede svcert paa Kornhandelen, og Kornets Priis var af den og flere andre Grunde saa lav, at Jordens Dyrkning, ynkelig som den var, knap svarede Regning og ikke funbe svare Regning. De lave Priser havde tildeels deres Skyld i Kornets ringe Beskaffenhed, og den ringe Prns maatte naturligviis forringe Beskaffen- heden ; denne Vexelvirkning er der altid imellem Frem- bringelserne og deres Priis. Hvorledes har nu ikke vor guldgravende Tidsalder vidst at finde denne Jordens rige Skat, som Fortiden var for ukyndig og fattig til at hceve. Bed Hjcelp af Mcergling, Draining, Dybplpining o. s. v. har den naaet Skatten og øf er nu af alle Kræfter af denne Rigdom. Naa, deri kan man vel ikke fortænke NUtiden, naar den ikke tillige var altfor tilbpielig til at indbilde sig, at den selv har flabt denne Rigdom, medens Sandheden dog er den, at vi kun med forholdsviis ringe Udlæg af Tid og Penge have bragt den frem. Vi tage og tage og tage af denne Rigdom, som ingenlunde er uudtømmelig, men have hidtil vceret meget karrige med at give noget igjen for