Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

329 alt det, vi toge. Vift er det i alle Tilfælde, at vi ikke til vore Bsrn ville efterlade noget saadant Skatkammer. Vor Tid har været Vidne til, hvorledes Landeiendommene i en Menneflealder eller to ere stegne til det Mangedobbelte; noget Lignende vil den næste Generation næppe blive Vidne til. Det nye Samftlnd taaler ikke, at nogen Skat eller Capital henligger gjemt eller ubenyttet. Det er vel dets Hovedfortjeneste, at det har samlet og bragt for Dagens Lys den Rigdom, der var skjult. Det har derfor ogsaa overalt aabnet sine Banker, sine Sparekasser og, ikke at glemme, sine glimrende indrlstrielle og commercielle Actiefore- tagender for vore opsparede Penge. Det er, som sagt, ikke saa saare mange Aar siden, at Folkets store Masse gjemte sine Sparepenge, som det hedder, paa Kistebunden. Dette gjaldt saaledes fyrst og fremmest om vor Bondestand, der var meget uvillig til at betroe sine Penge til Nogen. Men ogsaa Udenfor Bondestanden og Landalmnen var der Utallige Smaafolk, og disse endda ikke altid saa ganfle smaa, som helst beholdt deres Penge Under deres egne Dine. Ganfle vift led Samfundet herved et umaadeligt Tab, og Zngen vil kunne forsvare en saadan Adfærd, der i mange Tilfælde maatte kaldes taabelig indtil Barnagtighed. Imidlertid maa man ikke Ubetinget eller i alle Tilfælde strive denne Adfærd paa Taabelighedens Regning; thi det var ofte nok vanskeligt for den menige Mand at faae sine Penge an- bragte paa en betryggende Maade. Nn er det heelt ander- ledes, og de Summer, som nu henligge gjemte og fljUlte, ere ikke mange. Selv om en Sum Penge ikkiln for faa Dage stal forblive i Gierens Hænder, for derefter at ud- betales i et eller andet bestemt Dierned, anbringes de for disse Dage i et eller andet Pengeinstitut. Naar man derfor ved en Sammenligning imellem Fortidens og NUtidens Velstand, henvises til Sparekasserne og lignende Jnstitnter,