Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
330 saa er denne Henviisning ikke ganfle berettiget; ganfle uben Pengemidler og opsparet Capital var det gamle Samfund ikke, forbi dets Penge ikke vare at finde i Znstituter, som ikke existerede. Man har været altfor tilbøjelig til ubetinget at betragte den voxende Capital i Sparekassen som Beviis for en ligesaa hurtigt voxende Velstand hos Befolkningen, medens dog mange af de Penge, som indsattes, vare Frug- terne af tidligere Tiders Sparsommelighed og maaskee i mange Aar havde henligget i Lceddiken eller Strømpeskaftet. Den af Smaafolk indsatte Capital synes i den senere Tid endog at være i Aftagende, medens de Velhavende mere og mere komme i Vane med at indsætte deres rede Penge, ofte ikkUN for nogle faa Dage i et eller andet Pengeinstitut, hvad natUrligviis væsentligt bidrager til at forøge Spare- kassernes og lignende Anstalters Capitalmasse. At vore Sparekasser allerede tidligt mistede deres oprindelige Charakteer og bleve en Slags Banker, er en Sag, som er be- kjendt nok. Hvor man paa een Gang og saa at sige samtidigt lyser alle Stands- ogCorporationsbaand, der frigjjpres, som alt bemærket, utallige Kræfter, som tidligere vwe buhbne og indskrænkede af de sociale Baand. Selv hvor man, som hos os, maa tnbrømme, at Ufriheden ikke var ftørre, end at de virkelige Talenter og Capaciteter kunde bane sig en Bei, der vil dog Fjernelsen af saa mange Skranker sætte den hele Menneskemasse i en stcerk Bevægelse. Fjerner man Digerne, vil Flodens Vande ftrømtne Ud over sine Bredder, selv om samme Flod ikke just var nogen rivende eller stærkt opdæmmet Strpm. Fjerner man sociale Skranker, vil Menneskestrømmen brede sig ud til alle Sider, tstedetfor som tidligere at følge den smalle inddigede Vei. Fordi disse Skranker ikke holdt store Talenter eller begavede Na- turer tilbage, kan der dog og maa der dog have været fuldt op af ganske almindelige Kræfter, som holdtes indskrænkede og