Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

335 menneskeligt Samfund, hvorledes det saa end er ordnet; inen deraf følger ikke, at den under en hvilkensomhelst Ord- ning kan spille samme Rolle og virke lige demoraliserende. Under del middelalderlige System optraadte Egoismen som Stands- og LaUgsegoisme, og Zngen tør nægte, at den var ftcerk nok som saadan; men netop fordi den optraadte som Stands- og Laugsegoisme mødte den overalt sin ligesaa kraftige Modstander, der ikke tillod store Overgreb. Lang stod imod Lang, Stand imod Stand, og kneb det altfor Haardt for det enkelte Laug, ben enkelte Stand, var Konge- magten gierne rede til at støtte det eller ben. Imellem Standscorporattonerne var Kampen mere ulige; thi i den egentlige Middelalder tillode Herrestcenderne sig Utilbørlige Overgreb og tyranniserede de andre Stænder haardt nok. Z de protestantiste Lande maatte Gejstligheden trcede af fra Scenen fom Herrestand og overlade Adelen sin Plads, og herved vandt de andre Stænder, som optoge Geistlig- heden i sin Midte. Endelig blev Borger- og Bondestand stærke nok til ved Kongemagtens Hjcelp at afryste Aaget, idetmindste i enkelte Lande. Blandt de næringsdrivende Borgere taaltes intet. Overgreb, Laug holdt Udkig med Laug, og indenfor det enkelte Laugs eget Omraade var der ogsaa temmelig stærke Skranker for enkelte Medlemmers personlige Egoisme. Der var i de enkelte Lang natmligviis baade rige og fattige Mestre, men om end den enkelte Mester blev noget rigere end sine Laugsbrpdre, var han dog aldrig istand til at stikke det hele Laug i sin Lomme og gjøre alle de andre Mestere til sine Arbejdere. Paa Handelens, navnlig den store Handels Omraade har der altid herflet større personlig Frihed, og her saae man under- tiden enkelte HUse (Mediceerne, Fuggerne, Jacques Coeur) erhverve sig fyrstelige Formuer og tilsvarende Magt, rnen det var saa langt fra, at de derved vdelagde de mindre Handlende, at disse snarere vandt ved det Handelsrore,