Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

336 som flige store HUse fremkaldte. Desuden var der dengang ikke saa meget at frygte af Handelsmagtens Overgreb, da deres Spemlationer maatte holde sig paa deres eget, den virkelige Handels Omraade og ikke som nu kunde kaste sig over Industrien. Hvad der imidlertid, maaskee mere end noget Andet, bidrog til at give det gamle Samfund en vis sædelig Alvor og til at kue Egoismen var dets Lovbestemthed. Naar Enkeltmands Egoisme vilde forspge sig paa Overgreb, blev den mpdt ikke uf en enkelt Mand eller enkelte Mcend og det blev ikke overladt til en simpel Styrkeprøve, om huns Egoisme eller disses Modstand Kilde seire i Kampen. Den overgribende Egoisme blev møbt og hiet af og i Hen- hold til en bestemt Lov; thi det var kun i Kraft af en saadan af SamfUndet og Statsmagt anerkjendt Lov, at (korporationerne kunde bekæmpe og besetre den udskeiende Egoisme — desto vcerre gik det ogsaa ofte ud over gode og heldbringende Foretagender og deres Ophavsmcend. Hvad Corporationerne vare og formaaebe som saadanne, det vare og formaaede de kun i Henhold titt, i Kraft af særskilte bestemte Love. Det var Loven, man beraabte sig paa, saa ofte man truedes af Overgreb, og as Loven fuiibe den enkelte, hvad enten han var Frembringer eller For- bruger, Sælger eller Kjsber, fordre Beskyttelse i fit borger- lige Erhverv. Loven siulde beskytte baade Frembringer og Forbruger, baade Sælger og Kjsber. Caveat lex’ Man saa kom der en Tid, da skarpsindige Aander underkastede den hele Samfimdsbygning et meget flarpt Eftersyn. Disse Mcend og de Skoler, de dannede, gik frem som Synsmcrnd i Lignende Tilfælde gaae tilværks. De ssgte og fandt Mangler i stor Mængde. Hvor kande det vcere anderledes, end at en saadan ældgammel Bygning maatte vcere mangelfuld og skrøbelig paa mange Punkter. Man spgte og fandt Manglerne, men man havde flet ikke Lie for det Gode og Brugbare, som tilvisse ogsaa var til-