Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

337 stede i rigt Maal. Samfundet har dog i Ly af denne Bygning naaet en hpi Grad af Udvikling, og den store Masse as Befolkningen var vant til den og følte sig hjemme i den. Zstedetfor at byde paa Manglerne, underkaste den en Grundforbedring og overlade til Fremtiden yderligere at forbedre og forandre, fordpmte man Bygningen heelt og holdent og rev den ned. Man havde rigtignok ikke noget nyt HUUs færdigt, ikke engang i Tankerne havde man et saadant; lige meget, bort maatte den, indtil Videre kunde SamfUndet jo leve, om ikke paa Gaden, saa dog under den almindelige Landslovs kjslige og luftige Telt. Det var jo maafkee ovenikjsbet godt, styrkende og hærdende; Sam- fundets store Befolkning vænnede sig til at leve i det Frie, stadigt Udsat for og omtumlet af de sociale Storme og Rystelser, som et saadant Liv i det Frie udsatte den for. De Svage fimbe vel ikke altid dpie denne Hærdning, de bUkkede maafkee Under for den; men hvad saa! Vilde SamfUndet ikke vcere vel tjent med at blive af med de Svage og fun beholde de Stærke tilbage? Zo, naar det fyrst er afgjort, at de Stærke altid ere de Gode, og at de Svage altid ere de Slette. Men kunde man da virkeligt have beholdt den gamle Bygning? Vilde den have kunnet overleve Dampmaskinens og den store'Industries Storrnlpb? Noget og ikke saa lidet af den gamle Bygning havde man ganske sikkert kunnet beholde uden Fortræd for Nogen og til Gavn for Sam- fUndet i det Hele; naar man afflaffer Misbrugene, behpver man ikke at forbyde BrUgene. Hvad det sidste Spsrgs- maal angaaer, da maa det ikke oversees, at netop den gamle Bygnings Fald gjorde det de fleste Steder lettere for den store Industri at rykke frem; thi saa længe hun Bygning med sine Godscomplexer og LaUg stod, vilde den store Industri savne deels det tilstrækkelige Antal Mennesker, deels fri Raadighed over disse. Den corporative Ordning tilsteder nemlig i 22