Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

338 Reglen ikke nogen hurtig Folkeforsgelse, og den enkelte Corporation holder for fast paa sine Medlemmer og Ar- bejdere, til at Spemlationen kan trække dem til sig og tumle med dem. Den Frihedsbevægelse, som kom til Gjennembrild i Slutningen af forrige Aarhundrede, tog Retning ikke alene imod Samfundets politiste, men ogsaa imod dets sociale Ordning. Man meente, at en virkelig politist Frihed ikke lod sig gjennemspre Uden en fuldkommen Oplysning as den fra Middelalderen nedarvede stcenderske og corporative Ord- ning. Her er ikke Stedet til at imderssge, hvorvidt denne Opfattelse er den rigtige eller et; men vist er det, at man i flere Lande, f. Ex. i vort eget Fædreland, næsten med et Slag tilintetgjorde alle Stands- og Corporationsforrettig- heder og Disede de Skranker, som indtil da havde vceret reiste imellem de forskjellige Stænder og de forskjellige Laug. Ingen maatte længere beskyttes, bæres eller stptt.es af særlige Love, som gave særlige Adkomster og Forrettigheder, men Alle og Enhver flnlde i Hovedsagen, hvad borgeerlig Stilling og Erhverv angik, kun være den almindelige Lamdslov under- ordnet. As Loven havde den Enkelte kun at fordre Beskyttelse for Person og Eiendom mod sorbryderske Overgreb og An- greb; i alt Andet, navnlig Alt, hvad der angik hans borgerlige Næring og Erhverv, maatte han kæmpe sin egen Kamp. Man havde tidligere ogsaa paa dette Omraade sagt: caveat lex — Loven ftal beflytte; nu sagde man caveat emptor — Kjsberen skal see sig for, Kjpberen maa see at beskytte sig selv. Da nu Enhver i Samfundet optræder afvexlende som Sælger og'Kjpber, er hermed lige- frem sagt: Du skal i Alt, hvad der angaaer Handel og Vandel, Næring og Erhverv Deere Din egen Vogter; ikkun imod aabenbare forbryderiske Angreb kan og vil Loven beflytte Dig; i alt Andet maa Du forlade Dig paa Dig selv og Dine egne Kræfter. Msder Du Din Overmand i