Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

339 Kræfter, det vil sige i Dygtighed, i Snille, i Snedighed, maa Du finde Dig i at blive stubbet til Side, sat til Vægs, Uden at have Ret fil blot at besvære Dig; thi Du er jo Din egen Vogter og har ikke Krav paa Nogens Hjælp. Selv om Du og den hele Verden maatte kunne see, at Din Modstander er en Stymper i sin egentlige Dont og kun ved Hjcelp af sine Penge er istand til at undersælge Dig saa længe, indtil Du er øbelagt, kan Du ikke til nogen Nytte beklage Dig. Selv om Du og Andre nok saa godt maatte vide, at Din Modstander er en løgnagtig Charlatan, som uden nogensinde at have lært Noget, kun ved Hjcelp af bombastifle og løgnagtige Reclamer kan trænge Dig til Side, Du kan ingen Hjcelp faae imod ham. Selv om Din Modstander betjener sig af ligefrem uredelige Midler og udsætter Dig og tusinde andre Medborgere for Tab og Ddelæggelse, vil Du finde Loven meget tvcer og Uvillig til at sætte sig i Bevægelse, naar Vedkommende ikke har gjort det meget grovt. I Reglen vil man trække paa SkUlderen af Din naive Eensoldighed og svare Dig: hvorfor seer Du Dig ikke for— caveat emptor —, Manden, Du besværer Dig over, har jo dog ikke gjort Andet, end hvad der er almindelig Contume i den industrielle Verden; kan gjerne være, at han er en stor Slyngel, hvad veed jeg, men Sligt befatter Loven sig nutildags ikke med; den har Andet at bestille end at vcere Formynder og Værge for Umyndige Sjæle. Anmelder Du derimod, at der er frastjaalet Dig et gammelt Klædningsstykke, som knap er nogle faa Mark vcerd, er Loven strax villig til at jætte alle sine Myrmidoner i Bevægelse, og Gild hjælpe Tyven, dersom man faaer fat i ham. Det vilde ikke funne hjælpe ham, om han beraabte sig paa, hvad der er CvUtmne imellem flige Smaatyve. Ulykken er, at under den frie Concurrence, gjpr efterhaanden en flet Sædvane sig stedse mere og mere gjceldende. Det Hele synes at beroe paa, at man kan {aae et eller andet 22* SS