Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

340 skident Kneb eller uredeligt Fif lyst i Kuld og KM som Sædvane, saa er der intet i Veien for at benytte det. Den gode Opinion, som flnlde lede Samfundet, bliver efter- haanden en flet Opinion, med andre Ord Samfnndet bliver demoraliseret. Man er saa tilbpielig til at mene, at det er fyrste Gang, Verden gjpr Bekjendtskab med den frie Concurrence; det er en Fejltagelse. Vor europæiske Verden begyndte med den — flal den ogsaa slutte og g cute til Grunde med den? De nuværende europæifEe Samfund begyndte i Virkeligheden med den frie Concurrence; thi i Barbariets Tid kom det kun an paa, hvem der var den Stærkeste. Men Styrke- prsven var den Gang en physisi Styrkeprøve; Retten laa i Spydstagen, og Magt gik for Ret. Selvfølgelig havde den raa Magt mere Betydning og Vcegt, naar den lededes med Klpgt og Snildhed; men det var dog fyrst og sidst den raa Kraft og det physifle Mod, som gjorde Udslaget. Da disse Samfund bleve noget celdre, fandt de dog dette Regi- mente altfor trykkende. De meente og meente med Rette, at der var andre fuldt saa værdifulde Egemskaber for Samfundet som Vaabenfcerdighed, physisk Kraft og physiskt Mod, og lidt efter lidt fordrede de, at disse andre Egen- flaber flnlde anerkjendes og anvises deres Plads i Sam- fundet; men da denne Fordring ikke indrømmedes af Mod- standerne uben Kamp, sluttede de Undertrykte sig sammen og dannede LaUg og korporationer, og det var disse Laug og (korporationer, der efterhaanden fik Sugt med Barbariets ligesaa blodige, som frie Concurrence. Det hele Sam- furrdsliv blev NU igjennem AarhUndreder en Fornegtelse af den frie Concurrence; idet ethvert £aug. sygte at sikkre sig og sine Medlemmer imod denne Concurrence ved Hjælp af særlige Love, som nøie fastsatte de enkelte Corporationers Særrettigheder. Selvfølgelig havde dette System, som et- hvert menneskeligt Værk, sine Mangler og kunde mis-