Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

341 bruges, og der kom en Tid, da man havde et altfor aabent Die for disse Mangler og lukkede Dinene for dets gode Sider. Man vilde ikke hpre Noget om at forbedre Systemet, men foretrak at bryde heelt med det, og lod det aflyse af den frie Concurrence. Men Tiderne havde forandret sig, og det var ikke længere den raa Styrke og det physifke Mod, det koman paa. Nn er det Capitalen, som dominerer. Z den tidligere Middelalder var den Mand, der havde det stprste Antal Landser til sin Raadighed, den største og den bedste Mand; men nu ere Dalerne traadte i Landsernes Sted, og den rigeste Mand er nu den stprste og bedste Mand. Mon ikke den frie Concurrence ogsaa under denne sin nye Skikkelse siulde vise sig saa mangelfuld, at Sam- fundet om svie Tid syger at flille sig af med den? Staaer vore Dages Pengebaron i sit Guldpantser saa meget hpiere end den tidlige Middelalders staalklcedte Baron? Naar denne nu og da soer ub af sin Rpverrede med sine vilde Svende og lagde en heel eller halv Provinds yde og tvang Beboerne til at blive sine Vasaller og Livegne, var han da saa meget værre, end naar vore Dages Pengebaron tvinger hele Klasser af sine Medborgere til at opgive deres oekonomiske Selvstændighed og giver dem Valget imellem at tjene ham eller lade sig heelt ødelægge? Middelalderens Rvverbaron mødte til Slut vel ogsaa sin Overmand, der lod ham og hans Svende Haardt undgjcelde for Alt, hvad han havde forbrndt. Vore Dages Pengebaron mpder ogsaa stundom, og ikke saa sjældent endda, sin Overmand, og naar det fleer, maa han trcede af, og vel flipper han ofte mere heelflindet derfra, end han fortjener, men det fleer kun, naar han snildt har vidst at offre sine Svende, nemlig alle dem, som blindt troede paa hans Magtfylde og vare villige til at dele Byttet med ham; disse maa da byde saa meget desto haardere. Men, vil man indvende, vi have dog Lov og Ret, det havde man den Gang ikke. Man