Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

334 Begunstigelse og Beskyttelse, naar han det næste Djeblik som Kjvber stod ligeoverfor et andet Laug med lignende Begunstigelse og Beskyttelse. Ikke engang indenfor Laugets Omraade nøb han nogen stor Frihed — indenfor Stands- og Laugsflranken har Ligheden altid mere Magt end Fri- heden —, men han maatte vel vogte sig for at komme ind paa andre Langs Omraader. Samfundet bestod heelt igjertnem af lutter hinanden indskrænkende smaa Grupper. Laugsmedlernmerne vare saaledes i hsieste Grad beskyttede imod Concurrencen baade indenfra fra deres Kammeraters Side, og udenfra; men der maatte betales for denne Be- skyttelse baade af de enkelte Laug og af Samfundet i sin Heelhed. Man Udelukkede altfor ofte det begavede Talent, naar nemlig dette ikke var udgaaet fra Laugets egne Værk- steder og havde modtaget dets Stempel og Mcerke, og selv indenfor Laugets Omraade og ligeoverfor Laugsbrpdre var man mistænkelig, naar disse vilde bryde nye Vaner. Man saae i det Hele skjcevt til det Nye, og den nødvendige Fplge heraf var, at Haandvcerk og Industri i det Hele kun bevægede sig langsomt fremad. Det maa jo ogsaa ind- rømmes, hvad alt oftere er bemærket, at ben bedste Deel af Beskyttelsen kom Mestrene og de velhavende Haand- vcerkere tit Gode, idet Adgangen til Mesterskab gjordes saa vanskelig som muligt; Fmen dette var en Wiring af Laugs- egoismen og ikke nogen npdvendig Fplge af Laugsordningen. Svenden nøb oog ogsaa til en vis Grad godt af Be- skyttelsen, selv naar han var for fattig til at blive Mester. Vel kunde han ikke arbeide for egen Regning, men kun som Svend for en eller anden Mester; men paa dm anden Side er Mesteren forpligtet til at holde sig til Laugets Svende og tpr ikke lade nogen, som ikke er Svend eLer Dreng as Sauget, arbeide for sig. Svenden er saaledes beskyttet imod at fortrænges af nlcerte eller halvlcerte Ar- deidere. Egoismen lader sig aldrig udelukke fra noget