Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

343 nogen hæmmende og indskrænkende Lov, som ikke atter og atter blev overtraadt. Men man gik et Skridt videre og paastod, at alle disse corporative Baand og Indskrænkninger, saa langt fra at stylte og beskytte Samfnndets Lemmer i deres Udvikling og Erhverv, vare en Hemsko, der i en væsentlig Grad hindrede og standsede Samfundets Frem- flridt og Udvikling. Og ganske vist kunde Enhver sige sig selv, at Samfnndet ibetminbfte i visse Retninger og til en Tid kUnde bevæge sig langt friere og hurtigere Uden alle disse Baand og Indskrænkninger. Der kunde ikke vel oære Tvivl om, at dets materielle Udvikling vilde vinde, men man tog ikke i Betænkning, at denne materielle Udvikling dog vilde blive at betale med saa store Offre, at Sam- fundet i det Hele dog maaskee tabte, og at tilsidst selv ben materielle Udvikling kunde komme til at Ude derved. Zste- detfor at lempe og forbedre det gamle System, hvorunder Samfundet var skredet frem til Manddom, foretrak man at kassere det heelt og holdent. Man opstillede det modsatte System, den frie (Concurrence, og sagde: Enhver maa nu selv hytte sig, saa godt han kan — caveat emptor, — Lad os nu betragte den frie Concurrences Væsen lidt npiere. Kan det i Virkeligheden betragtes som en Naturlov, at enhver Enkelt bedst veed at besprge sine egne Anliggender, og at den Enkeltes oekonomiske Virksomhed, skjsndt den ud- springer af Egennytte, af Hensyn til egen Vinding, ikke desto mindre maa føre til det, som bedst tjener Almeen- vellet? Uden at dette Spvrgsmaal kan besvares ubetinget bekræftende, falder den frie Concurrences væsentligste, næsten eneste Berettigelse. Forholder det sig da virkeligt saakedes, at,enhver Enkelt bedst — altsaa ogsaa bedre end nogen over ham staaende og anerkjendt Myndighed — veed at besprge sine egne Anliggender? Skulde virkeligt den Enkeltes Viden og