Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

344 Dommekraft være den sikkreste Ledestjerne i hans egne Anliggender, saa sikker, at den aldrig for hans egen og SamfUndets Skyld fluide behove en hsiere Myndigheds — Lovens — ledende og styrende Indgreb? Naar den tyve- aarige Haandværker Uden egne Midler, Uden synderlig Dygtighed i sin Haandtering og uden virkelig Arbeidslyst og Udholdenhed etablerer sig for egen Regning, gifter sig og stifter Familie, rober saa denne hans Færd, at han bedst veed at besprge sine egne Anliggender? Af lignende Exem- pler kunde man opregne uendeligt mange. Snart er det en Dreng, der er loben af Lære og som vil agere Mester, snart er det en Handelsbetjent, som synes det er bedre at agere Grosserer, Banquier eller Glid veed hvad; snart igjen er det en Dagdriver, som er kjed af virkeligt Arbeide og mener, at det kan svare Regning at optræde som politisk eller religiös Folkelærer eller Folkeleder, og naar man imod saadanne Exempler vilde indvende, at det ikke er Mangel paa bedre Viden, men en til Ryggeslpsbed grcendsende Letsindighed og en vis Tillid til, at Samfundett, naar det kniber, vil komme ham til Hjcelp, som forleder h-am til flig eventyrlig Færd, saa kan det nok indrpmmes, at det vel ikke altid er Mangel paa bedre Indsigt, men Mangel paa god og ærlig Villie, som maa bære Skylden. Det staaer imidlertid fast, at saare mange af dem lade sig vildlede af Andres forudgaaende Exempel og i Virkeligheden ikke vide bedre. Men selv om man vilde indrpmme, at Mangel paa god Villie i de fleste Tilfælde bærer Hovedflylden, maa man dog heller ikke glemme, at flige regUlatorifle Nærings- love, ligesom alle andre Love, ikke blot skulle erstatte Manglen paa Indsigt og Viden, men fulbt saa meget flulle erstatte Manglen paa god Villie. Vist er det, at mangelfuld Indsigt spiller en stedse voxende Hovedrolle, jo længere Ubetinget Næringsfrihed herfler, idet de mindre gode og de heelt slette Exempler stedse blive flere. Den