Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

346 Menneske til sverste Lovgiver og Dommer over Alt, hvad der angaaer hans borgerlige Næring og Erhverv og gjsre dette af den Grnnd, at han bedst veed, hvad der tjener ham, saa ligger det nær at indrømme ham samme Myndighed paa andre Omraader; thi man tør dog vel neppe paastaae, at det er Mangel paa bedre Indsigt, som forleder Mennestet til at stjæle og myrde. Men endnu er Samfundet ikke voxel fra Loven, og det vil vel heller ikke falde Nogen ind at soreslaae en Ophævelse af alle Criminallovens Straffe- bestemmelser, fordi disse i saa mange Tilfælde ikke formaae at forebygge Forbrydelser og i ligesaa mange Tilfælde ikke finde Ailvendelse, fordi Forbryderen forbliver uopdaget. Det er saa langt fra, at enhver Enkelt bedst veed at besorge sine egne Anliggender, at man vist med fuld saa megen Fpie kunde fremsætte den Paastand, at ikkun de Færreste vide det. Zo ftørre en privat Bedrift er, jo flere Arbejdere den tæller, desto nødvendigere er det, at den enkelte Arbejder i en saadan Bedrift har sit besstemte Ar- beide og sine bestemte Pligter, dersom man ellers vil vente, at Bedriften skal svare Regning. Ved en slig privat Be- drift tillades det ikke Arbejderne at løbe fra det ene Arbeide til det anbei, eller at arbeide paa hvad Maade, det behager dem. Men i Samfundets store Bedrift skulde det o ære aldeles overflødigt i almindelige store Træk at ordne og styre Arbeidet! Forinden man kan godtgjpre denne Paastand, maa det c ære beviist, enten at SamfUndet har naaet den Fnldkommenhed, som man har betegnet som det tusind- aarige Rige, eller at det nteb Rette kan betragtes som en menneskelig Kube, i hvilkeu det enkelte Menneske ifølge et medfpdt Instinkt kun kan arbeide paa en vis bestemt Maade og ikke anderledes, men saa ogsaa arbeider med fuldkornmen mathematift Nsiagtighed. Fra det tUsindsaarige Rige, ere vi vel endnu et godt Stykke borte, og Zngen drister sig til at paastaae, at Samfundet ftal eller kan betragtes som en