Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

347 Bisvcerm. Äan overhovedet et Samfund siges at opfylde sin Samfundsbestennnelse, naar det paa et saa vældigt Om- raade, som det den oekononliste Virksomhed indtager, lader Enhver raade sig selv og mener at det er tilstrækkeligt, naar det kun tmager over, at der ikke stjæles eller myrdes etter pves anden aabenbar Vold, og vil ikke en saa udstrakt Frihed paa det allerstørste Omraade fyre til, at Sam- funbet i det Hele og Store demoraliseres og at der efter- haanden udvikler sig Tilstande og under Lovens Beskyttelse udpves Handlinger, der ere ligesaa fordømmelige og farlige saa vel for de Enkelte som for det Hele, som de Rapserier og Voldshandlinger, Straffeloven er saa rede til at for- følge? IV. Folgen at Capital og Ärbeide Kom til at staae frit overfor hinanden. Hvad var det egentligt der stele, da vi lode alle Stands- og Larigsskranker falde? Samfundet, som hidtil ved disse Baand og Skranker havde dannet affluttede Grupper, skulde fra nu af danne en eneste stor Gruppe. Dette Oplysnings- decret erklærede paa een Gang baade Capital og Arbeise for trie. Det lyder jo tilsyneladende meget smukt; alene det blotte Ord, Frihed, har jo noget Bedaarende ved sig. Capital og Arbeide skulde fra nu af frit concurrere med hinanden; men nølere beseet, maatte og kunde denne Frihed kun komme ben ene Part til Gode. Saaledes som Formue- fordelingen var og er, maatte og vilde Capitalen altid trække det længere Straa i beime Concurrence. Man vilde ikke vibe mere af Privilegier eller Forrettigheder at sige,