Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

348 og man privilegerede Capitalen paa en Maade, som den aldrig tidligere havde været det; thi saaledes som Formuen var fordeelt, maatte Capitalen, da alle andre Stands- og Laugsprivilegier hcevedes, blive den eneste Privilegiehaver. Man vilde ikke vide af privilegerede Stænder og Grupper at sige og opløfte Samfundet i to skarpt adskilte Grupper — de Besiddende og Besiddelseslsse. I dette tilsyneladende privilegiefrie Samfund er nu Capitalisten, den Formuende den eneste Privilegerede, og den capitallpse Arbeider den eneste Uprivilegerede. Z det gamle Samfund vare Privile- gierne knyttede til Personer; Personsanseelse havde meget, Undertiden altfor meget at sige; det var, om man maa bruge Udtrykket, et personligt Samfund. Det nye Sam- fund skulde vcere et upersonligt Samfund, der ikke kjendte eller anerkjendte Personer, men ikkun to Abstractioner — Capital og Arbeide. Man har nu ikke, naar man vil vcere conseqvent. Ret til at spørge, paa hvilke Hænder Capitalen sidder; Capital er Capital, Hænderne vcere sig rene eller smUdsige, og Arbeide er Arbeide, en Vare, som kjsbes og sælges som andre Varer og ikke gjcelder paa andren Maade eller mere end al anden Arbejdskraft — Hestekraft, Vand- kraft, Dampkraft. Det kan gaae og gjcelde, naar man an- tager at Samfundet er til for Industriens Skyld. Den ligefremme Fslge heraf var for det Fyrste, at man ved at gjpre Capitalbesiddelse til det eneste Privilegium, gjorde Gnld og Rigdom til det eneste Attraaelsesvcerdige, kort og godt indfvrte Mammonsdyrkelsen. Saa længe Verden har staaet, har Mammon altid spillet en afgjvrende Rolle, det hyrer nu engang med til det menneskelige Samfunds Skrøbelighed; men saa længe Rigdommens Forret mpdtes af andre Forrettigheder, af Fpdselens, af Dannelsens, af Dygtighedens Forrettigheder, binde Rigdommen dog ikke saaledes spille Mester, som nu, da den faktisk er det eneste Privilegium.