Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

349 Den nceste Folge heraf var Arbeiderspprgsmaalet i sin nye Skikkelse. Arbeiderspsrgsmaalet er hverken fra igaar eller idag. Det reiste sig allerede tidligt i det gamle Samfund, nemlig fra det Dieblik af, at Laugene udviklede deres exclnsive Egoisme. Saasnart Mestrene og Corpo- rationens Ledere forbeholdt sig selv alle Corporaüonens gode Ting og udelukkede alle de fattige Svende og andre Arbeidere derfra, reiste Arbeiderspsrgsmaalet sig atter og atter; thi dette Spprgsmaal reiser sig altid, naar der for den store Masse intet Opad eller Fremad gives. Men netop den corporative Inddeling af Samfundet bevirkede, at det aldrig kunde antage saa Uhyre Omfang som nu. Laugsskinsygen var en vældig Hindring. Alene det, at et Laugs Svende vilde Noget, var ofte tilstrækkelig Grund til, at et andet Langs Svende modsatte sig det. Retfærdigheden var ikke stsrre, men Faren for Samfundet var mindre. Nu er det anderledes; efter at alle Saug og korporationer ere ophævede, have Arbejderne samlet sig ved Samfundets Fod, og den gamle Skinsyge vil snart være heelt for- svunden. Den Frihed, som blev dem til Deel i det nye Samfund, vide de altfor vel at vurdere. De føle instinkt- mæssigt, at i den frie Concurrence ville de altid komme til at ligge nnder for Capitalen, naar de ikke nu og da indtage en trUende Holdning. Deres Fordringer gaae nu altid i Retning af Lighed; af Friheden have de faaet Nok. Det er dog vel vcerdt, noget nærmere at betragte de Tilstande, som Samstmdet styrer henimod under Plutokratiets Regimente; saa meget hellere, som ogsaa vi ere komne et stort Stykke frem ad Beten. Den nye Lære lyder i Korthed saaledes: Der er kun een Gud, det er Gnldet, og Penge- mcendene ere hans Propheter og Bppersteprcester. Fsdsels- aristokratiet har faaet sit Dsdsstpd som Aristokrati. Der- med vcere det ikke sagt, at Pengemandene allerede nu ere ligegyldige for Betydningen af et gammelt Navn.