Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

364 V. Arbeidrrspsrgsmaalet. Fra det Djeblik af, at vi have opløft det gamle Sam- t funds stcenderfte og corporative Grnpper, have vi ogsaa stillet Capitalen ligeoverfor og imod Arbeidet. I det gamle Samfund var der idetmindste til en vis Grad Solidaritet imellem Capital og Arbeide, imellem Arbejdsgivere og Ar- bejdere; men i samme Djeblik man har givet begge fri, msdes de som Modstandere i en Kamp, som altid vil. falde nd til Capitalens Fordeel, dersoin ikke Statsmagten ved Hjælp at Loven stiller sig beskyttende paa Arbejdernes Side. Skeer ikke det, og skeer det ikke itibe, vil Striden efter- haanden blive saa Uforsonlig, at Arbejderne, som ikke ad den lovlige Vei funne komme til deres Ret, ville gribe til Selv- tægtens Nsdvcerge, og saa bliver Samfundet Offret. Anar- chist vil reise sin blodige Skikkelse, og vil rase, indtil en indenlandsk eller udenlandsk Usurpator syler sig ftcerk 4 nok til at kue Uhyret, og saa have vi Absolutisnnen, ikke den hllmane Absolutisme, vi have kjendt, men em Absolu- tisme, der baade for sin egen og Samfundets Skyld maa yttre sig som en vilkaarlig og hensynsløs Despotisme. Denne vil atter blive aflyst af et nyt Oprør, et npt Anar- chie, og dette igjen af Despotisme og saaledes i det Uende- lige. SamfUndet vil snkke efter og kæmpe for en Frihed, som det, naar det har tilkæmpet sig den, atter strax mister, fordi det ikke har Kræfter til at bære dens Byrder og op- fylde de Pligter, den fyrer med sig. Det er Kampen imellem Individualismen og Socialis- men, eller om man saa hellere vil, Arbeiderspprgsmaalet, vi have for os. Det er en Kamp, det er et Spvrgsmaal, < der er saa alvorligt, at selv den DUmdristigste maa og vil blive betænkelig, hvis han ellers ret fatter dets Omfang og uhyre Betydning. Saaledes som Spsrgsmaalet for Die- blikket med en vis Berettigelse opfattes, dreier bet sig I