Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

368 en ganske vist mere raa Skikkelse, gjenftnde vi den i den tidligste Middelalder, da Magt gik for Ret, og Magt som Ret sad i Spydstagen. Man kjendte og anerkjendte kun een Ret og det var den Stærkeres. Tages tilbørligt Hensyn til Tid og Sæder, er Forskjellen ikke saa meget stor. Jstedetfor Jern har man sat Guld, og Styrkeprsven gaaer nu ikke Ud paa at vise, hvem der er den mUflelstcerkeste og modigste Krigsmand, men hvem der er den rigeste Mand eller snedigste Spiller; der er dog en uhyre Forskjel. Medens Feudalbaronen kun havde sin egen Manddom, sin egen Styrke, sit eget Mod og Snille at forlade sig paa, udøver Pengebaronen sine Bedrifter under Beskyttelse af en Samfundsorden, der synes at give og virkeligt giver hans Foretagender Lovlighedens Præg, ikke fordi Samfnndet nogensinde har tænkt paa at legalisere slige Foretagender, men fordi dets Love passe for en celdre Samfundstilstand, ikke for ben, m staae i Begreb med at skabe. Middelalderens Feudalisme havde desuden en vis Berettigelse, da den maatte betragtes som det Jernbaand der i en mørf og forstyrret Tidsalder holdt Samfundet fammen, saa det ikke faldt heelt hen i Staver og Stykker, medens Gnldfeudalismen, sollt en giftig Padehat voxer op af det opløste Samfunds Dynd og Skarn og efterhaanden vil qvcele al sund Opvcext. Skulde vi kun have sluppet den ene Feudalisme for at kaste os i Armene paa en anden langt ringere?