Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

365 hovedsagelig om de lavere Samfundsklassers, de egentlige Arbejderes Stilling. Kampen synes at fyres imellem dem, der leve af Haanden i Munden paa den ene Side, og de Bedrestillede paa den anden Side; imellem dem, der leve af strengt legemligt Arbeide som Dagleiere og Haandvcerkere og dem, der ikke gjpre det; imellem de Udannede og Uop- lyste paa den ene Side og de Dannede og Oplyste paa den anden Side. Tingen er, at de lavere Klasser fyrst have fundet Talsmænd. Z Tidens Lpb havde ganske vist deres Stilling forværret sig, om ikke saa meget, som det ved sprste Blik kunde synes. Men de forsaae sig paa Herligheden ovenover dem og, hvad der var værre, Demagogiet fandt sin Regning ved at udpege Modsætningen imellem deres og de andre Samfundsklassers Stilling. Disse Klassers Utaalmodighed er saa meget lettere at vække, som de i deres Uvidenhed og Kortsynethed have ondt ved at skjelne imellem, hvor meget af deres oekonomiske Ryd der skyldes deres egen Mangel paa Forsynlighed, hvor meget der hidrprer fra Tidernes U-gunft. De holdes desuden sjældent tilbage af, hvad de skylde deres egen Værdighed eller Samfundets Tarv. Hertil kom endnu, og det var Hovedsagen, at Samfundet under sin stærke materielle Ud- vikling trængte til deres Arbeide mere end nogensinde tid- ligere. Det vare de ikke længe om at opdage, og de ude- bleve da heller ikke længe med deres Fordringer, som da i det Væsentlige naturligviis gik ud paa Mere Lyn og mere Fritid. De bleve hsirsstede og i en stor Udstrækning fik de deres Fordringer opfyldte, navnlig da Haandvcerkere og Dagleiere. Det gaaer nu saa længe, som denne materielle Udvikling lader sig fortsætte, men hvorledes det vil gaae, naar denne Udvikling plUdseligt standser for en kortere eller længere Tid, er en anden Sag. Alt, hvad de saa have tilbage' fra denne gyldne Tid, er en Deel kostbare Vaner, som vil pine dem dobbelt, naar deres Evne til at