Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
366 tilfredsstille dem bliver saa føleligt formindsket, som Tilfældet da vil blive. Men Arbeiderspprgsmaalet har et langt videre Omfang end som saa. Det omfatter Alle og Enhver, som uden nedarvet eller ved Giftermaal erhvervet Formue er henviist tit at leve af og ved sit Arbeide, kort alle dem, der arbeide i Samstindets Tjeneste som dettes eller Statens Bestillings- mcend. Ved Siden af den Klasse, vi nys have omtalt, er den ganske vist faatallig, men er den ringe i Tal, saa er dens Arbeide af saa meget storre Betydning. Det er nok Umagen værd at betragte denne Klasse, Hoveddelen af den dannede Middelklasse, lidt neuere. Til den hprer nu først og fremmest alle Statens Embedsmcend fra Overst til Nederst; thi man kan gjerne tage Ministrene med, for saa vidt de ikke have privat Formue at flytte sig til. Dertil horer altsaa de mange i og under de forfljellige Ministerier ansatte Embeds- mcend, altsaa alle Domstolenes, Universitetets, Kirkens, Skolens, Lcegevcesenets, Told- og Postvæsenets, Telegiraphens og Statsbanernes Embedsmcend, samt Flaadens og -Hærens faste Befalingsmand. Det er en ganske anselig Skare. Mange af disse Embedsmcend ere nydte til at holde et stort Contorpersonale, som, ihvorvel det staaer i privat Tjeneste- forhold til vedkommende Embedsmcend, dog maa medtages som tilhørende denne Klasse, da de idetmindste itibirecte lønnes af Statskassen. Til Arbejderne af denne Klasse hsre ogsaa alle Knnstnere og privatiserende Videnskabsm'cend Lceger, Sagfprere o. fl. A. Dernæst hyre herhen alle de mange overordnede og Underordnede Betjente, som ere an- satte ved Bankerne, Sparekasserne og lignende Instituter; alle som Ledere og Styrere af Fabrikkernes, de store Handels- huses, de store LandbrUgs Arbeide ansatte Bestillingsmcend, saasom Kasserere, Bogholdere, Vcerkstyrere, Avlsforvaltere o. s. v. o. s. v. Naar man omtaler Arbejderne af Middel- klassen, maa man ikke glemme den store Masse Qvinder,