Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
366
tilfredsstille dem bliver saa føleligt formindsket, som Tilfældet
da vil blive.
Men Arbeiderspprgsmaalet har et langt videre Omfang
end som saa. Det omfatter Alle og Enhver, som uden
nedarvet eller ved Giftermaal erhvervet Formue er henviist
tit at leve af og ved sit Arbeide, kort alle dem, der arbeide
i Samstindets Tjeneste som dettes eller Statens Bestillings-
mcend. Ved Siden af den Klasse, vi nys have omtalt,
er den ganske vist faatallig, men er den ringe i Tal, saa er
dens Arbeide af saa meget storre Betydning. Det er nok Umagen
værd at betragte denne Klasse, Hoveddelen af den dannede
Middelklasse, lidt neuere. Til den hprer nu først og fremmest
alle Statens Embedsmcend fra Overst til Nederst; thi man
kan gjerne tage Ministrene med, for saa vidt de ikke have
privat Formue at flytte sig til. Dertil horer altsaa de
mange i og under de forfljellige Ministerier ansatte Embeds-
mcend, altsaa alle Domstolenes, Universitetets, Kirkens,
Skolens, Lcegevcesenets, Told- og Postvæsenets, Telegiraphens
og Statsbanernes Embedsmcend, samt Flaadens og -Hærens
faste Befalingsmand. Det er en ganske anselig Skare.
Mange af disse Embedsmcend ere nydte til at holde et
stort Contorpersonale, som, ihvorvel det staaer i privat Tjeneste-
forhold til vedkommende Embedsmcend, dog maa medtages
som tilhørende denne Klasse, da de idetmindste itibirecte
lønnes af Statskassen. Til Arbejderne af denne Klasse
hsre ogsaa alle Knnstnere og privatiserende Videnskabsm'cend
Lceger, Sagfprere o. fl. A. Dernæst hyre herhen alle de
mange overordnede og Underordnede Betjente, som ere an-
satte ved Bankerne, Sparekasserne og lignende Instituter;
alle som Ledere og Styrere af Fabrikkernes, de store Handels-
huses, de store LandbrUgs Arbeide ansatte Bestillingsmcend,
saasom Kasserere, Bogholdere, Vcerkstyrere, Avlsforvaltere
o. s. v. o. s. v. Naar man omtaler Arbejderne af Middel-
klassen, maa man ikke glemme den store Masse Qvinder,