Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

367 der som Lærerinder og HUUsbestyrerinder Landet rundt sindes i de mere velhavende Familier. Alle disse ere lige- saa fuldt Arbeidere i Samfundets Tjeneste som iwgeii Dag- teier, Fabrikarbeider eller Haandvcerkssvend. Har nu denne Klasses store Arbeiderskare vundet eller tabt Under den nye Tingenes Orden, i hvilken Tilbud og Efterspørgsel flal stille Enhver paa den rette, ham tilkommende Plads? Den har tabt, den har i sin Heelhed tabt uendeligt Mere end den Klasse, vi i daglig Tale benævner Arbeidsklassen. Og denne Klasse, som i Hovedsagen er den egentlige Bærer og Indehaver af al Samfundets hpiere Zndsigt, Dannelse og Dygtighed, som bærer Hovedansvaret for, at Statens og det private Samfnnds Forretningsliv karl gaae sin Gang, og Uden hvilken det hele Maftineri strax vilde gaae istaa, som, netop fordi den hyrer til Middelstanden og dertil er den bedste den meest oplyste og meest dannede Deel af samme, er Samfundets Kjerne og egentlige Regulator, som i Virkeligheden er Samfundets Salt, denne Klasse har man deels per onimissionem, deels per commissionem ladet synke ned fra det Stade, der med Rette tilkommer den, synke ned i en Grad, som ikke kan Andet end blive faretruende for Almeenvellet. Lad os nærmere betragte de enkelte Dele af denne Klasse og begynde med Embedsstanden. Desto vcerre maa det siges, fordi det er sandt, at Statsmagten, idetmindste den Deel, som i Hovedsagen besidder den afgjprende Myn- dighed, i dette som i de fleste Spprgsmaal har stillet sig paa Capitalens Side. Staten er Landets stprste Arbeids- giver, og det tpr ikke siges, thi det vilde o ære usandt, at den i denne sin Egenflab har opfyldt sin Pligt. Uagtet et saa demokratisk Samfund som det, vi nu have grundlagt, i langt hpiere Grad end den absolutistisk regjerede Stat trænger til en hcederljg og vel anseet Embedsstand, saa har Regeringsmagten, saa vidt det stod til den, som det synes