Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

368 næsten planmæssigt søgt at trykke Embedsstanden iteb og efter bedste Evne berpvet den Anseelse og Betydning. Z Hoved- sagen er det fleet, deels ved ligefrem at nedsætte Lsnningerne, deels ved ikke al forhsie dem, hvor det bmde flee Absolu- tismen, som forøvrigt ikke var overdrevent rmidhaandet ligeoverfor sin Embedsstand, var dog skarpsynet nok til at indsee, at dens Embedsmcend maatte holdes i Wre og ind- tage en anseel Stilling i Samfundet. Dens Lpnninger vare tidt knappe nok, men under den almindelige Tarve- lighed, som var hiin Tids Mærke, var der ganske godt Forslag i dem. Hertil, kom, at den paa mange forskjellige Maader løgte at stylte Embedsstanden og forskaffe den Vægt og Anseelse iblandt Befolkningen. Nu er det ander- ledes. Selv de bedst og hsiest stillede Embedsmcend, som bUrde kunne give deres Stilling Vcegt og ydre Anseelse, ere nu saa tarveligt aflagte, at de selv med den stprste Sparsommelighed langtfra kunne optræde paa den Maade, deres Embedsstilling fordrer, idetmindste ikke naar de have Familie at forsprge og ikke have privat Formue:. Den Luxus, der paa alle Sider omringer dem, stiller ocgsaa sine Ubeskedne Fordringer til dem; de maa dog ikke i deres Leveviis stikke altfor meget af imod deres Jevnlige, og nutildags stiller den ydre Sømmelighed store Krav. Denne Luxils tilligemed Pengenes stedse synkende Værdi gjsr deres smaa Lpnninger endnu utilstrækkeligere. De lavere stillede Embedsmcend have ofte ikke Sllltefpden. Det grcmdser dog næsten til det Barnagtige at troe, at Mcend, der ere saa- ledes stillede, kunne hævde deres ydre Anseelse i et Sam- fund, som nu mader Alle og Enhver efter hans Evne til at fyre Huus og give Penge ud. Statsmagten har des- uden bidraget Sit ' til at berpve Dannelsen og Begavelsen den Forrang, den under Absolutismen ganfle vist var i Besiddelse af og som paa en Maade gav Besidderen en Slags Erstatning, for hvad han ellers kunde savne i sin