Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

26 i Henhold til de af de nævnte Mænd fastsatte Klosterregler, arbeide fra den anden til den niende Time, og i den Tid maatte de ikke sætte sig uden Superisrens Tilladelse og heller ikke tale om verdslige Ting. Dersom Nogen forstyrrede Brødrene Under deres Arbeide, blev han iildsat i Straffe- cellen, hvor han maatte arbeide strengere end de Andre. I St. PachomiUs's Kloster maatte Munkene male Kornet, bage Brødet, smede, garve, sye Skotsi, valke Klæde, flette Kurve og afskrive Byger. Deres Arbeide tjente beets til Klosterets egen Forsyning, beets blev det solgt paa Torvet. Selv i de rigeste Klostre maatte Munkene arbeide strengt for deres Underhold. Den latinste Kirkes Fcedre fulgte dette Exempel, og St. Hjeronymus og St. Augustin indførte den samme Klostertugt i deres Klostre imod Slutningen af det fjerde Aarhundrede. Folkevandringens Rædsler breve nu Rige og Fattige, Patricier og Slaver til at føge Tilflugt i Klostrene og i Drkenens Eensomhed, hvor mange nye Klostre reiste sig; medens Andre foretrak at løbe Landet rundt og leve af Almisse. Disse sidste forfulgte St. Augustin med fine Sarkasmer og sine Forballdelser, fordi deres Levnet altfor ofte satte den christne Kirke i Miscredit. Et Sted udbryder han: „Et veed jeg, Pcmlus hverken stjal, bryd ind eller rpvede; heller ikke ernærede han sig som Vognstyrer, Zceger eller Gjogler eller ved nogen anden nedrig Haand- termg; men han ernærede sig ved lovligt og hæderligt Ar- beide ligesom Smede, Mnrere, Skomagere, Bønder og andre lignenbe Arbeidere giøre det." — Det var i denne Aand at Klosterreglerne i Vesten affattedes i Begyndelsen af det femte Aarhnndrede ligesom tidligere i Orienten; men det var dog fyrst i det følgende Aarhundrede, at Gallien eller, hvad vi nu maa kalde det, Frallkrig fik faste og fcelles Klosterregler. Af alle har maaskee Ingen havt en saa heldig Indflydelse paa Klostertugten som Benedikt af NUrcia, hvis Klosterregler ogsaa bleve de gjceldende i Italien og Frankrigs