Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
27 Klostre. Disse Regler fastsatte sex til syv Timers legemligt Arbeide for Munken, hvad enten han var svag eller stærk, men det stod ©uperiøren frit for at lempe Arbeidets Be- skaffenhed efter den Enkeltes Kræfter. Klosterarbeidet faldt i to Hovedafdelinger, nemlig Markarbejdet og Arbejdet i Værkstederne. Klostrenes Fortjenester af Agerbrug og Have- dyrkning ere bekjendte nok, og dog skylder det egentlige Hacmd- vcerk dem maaskee ligesaa eller vel nok saa meget. Det er vel ikke ganske overflødigt at tilføie, at disse Klosterregler vgsaa gjaldt for Nonneklostrene, navnlig hvad legemligt Ar- beide angik. Nonnerne maatte bage, karte, spinde, væve, sye Klæder, Skotsi osv. Det var ikke alene, at der arbejdedes af Munkene og i Klostrene; rundt om Klostrene og i Ly af disse nedsatte sig som oftest en heel Deel Mennesker, som lysere og fastere vare knyttede til Klosteret. I alle Til- fælde nyde de Klosterets Beskyttelse. Paa den Maade ere manne Kjsbstæder blevne grirndlagte. Havde Klostrene ikke havt andre Fortjenester af Arbeidet, saa havde de dog den uvUrdeerlige, nt de borttog det Fornedrelsens Mærke, som det romerffe Samfund havde paatrykt det. Aten de havde desforUden mange og (tore. De oprindelige Klosterregler røbede en dpb Indsigt i den menneskelige Natur. Det et kun faa Mennesker, hvis Sjceleevner ere stærke nok til uden Afbrydelse kun at be- skjeftige sig med Bpn og Granskning; de allerfleste trænge tit legemligt Arbeide og mere materielle Sysler, og tilfreds- stiller man ikke denne Trang, vil man derved fint aabne Porten for daarlige eller slette Tanker og endnu slettere Tilbsieligheder. Vor Tid, som saa gjerne beter Menneskene i tvende skarpt adskilte Klasser, af hvilke den ene udelukkende er henviist til at arbeide med Horedet, og den anden ligesaa UdelUkkende er henviist til legemligt Arbeide og materiel Syssel, kunde have godt af at tænke alvorligt over denne Sag.