Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

28 Men desto værre bleve disse sunde Klosterregler fun overholdte i nogle Aarhundreder. Lidt efter lidt, alt efter- som Klostrene bleve rigere, ophørte man efterhaanden at sætte en Wre i strengt legemligt Arbeide. I det tiende, ellevte AarhUndrede syntes en fuldkommen Adskillelse at være indtraadt imelleni dem, der havde det aandelige, og dem, der havde det legemlige Arbeide at besorge. Det fyrste forbeholdtes de egentlige Munke, Klosterbrodrene, medens det alldet overdroges til Lægbrodre, af hvilke de fleste stode i et temmelig løft Forhold til Klostret og i Reglen boede udenfor det. I flere AarhUildreder, ester nt Barbarerne havde be- mægtiget sig Gallien, fristede det frie Arbeide ynkelige Kaar i Landet. Forholdet var pna en vis Maade det samme, som da Romerriget i fine Velmagtsdage var overfyldt med Slaver. De store baade verdslige og gejstlige Herrer lode alt deres Arbeide udfore ved deres egne Trælle og Livegne; de havde aldeles ikke Brug for frie Arbejdere. Klostrene arbejdede, som alt er viist, med sine egne Munke og de mange andre Personer, som uden at have aflagt Klosterløftet, vare knyttede tit Klostrene og stode i strengt Afhængighedsforhold til bem. Klostrene vare jo ogsaa fuldkomment at betragte som andre store Grimdeiere og Godsbesiddere. Mange Klo- stre og Abbedier besadde Uhyre udstrakte Ejendomme. Ligesom Klostrene havde de verdslige Herrer deres Haandvcerkere og deres Værksteder, og baade verdslige og gejstlige Herrer be- nyttede deres Livegue og Slaver ikke blot til egen Forsyning med Fornødenheder, men de lode dem ogsaa arbeide for det offentlige Marked. Under saadanne Forhold var der kun liden Plads levnet for det frie Arbeide. Det var jo ikke til at undre sig over, at Herresæderne og Klostrene paa den fordeelagtigste Maade benyttede den uhyre Arbejdskraft, de vare i Besiddelse af. Baade Klostre og verdslige Herrer vare i Besiddelse af Utallige Afbygger- og Avlsgaarde, a