Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

29 hvilke mange benyttedes til Værksteder, medens Jorden dreves af livegne Fæstere, der svarede deres Afgift i Jordens Frem- bringelser, eller, dersom de vare Haandværkere, betalte Af- giften af deres lille Jordlod i Haandvcerksarbeide. En Vaabensmed. maatte saaledes levere et vist Antal Landse- spidser. Hjelme eller Palltsere. En almindelig Smed maatte yde det almindelige Smedearbeide til Gaardens Behov. Mange af disse Livegne vare slet og ret Markarbejdere, der brugtes til at drive Hovedgaardens Marker. De havde som oftest en lille Lod, for hvilken de i Reglen maatte giøre Hoveri de tre Dage af Ugen; be vare saaledes vel egentligt friere stillede end de Livegne, som arbejdede paa Gaardens Værksteder. En særegen Omtale fortjene de qvindelige Værksteder, Gynæceerne, som de kaldtes ligesom hos Romerne. Paa disse blev der kartet, spundet, vceoet, farvet, Meget og syet Klæder. Paa de verdslige Gaarde befandt disse Gynceceer sig i en egen Afdeling af Borgen, og deres Arbeide lededes as Borgfruen i egen Person. Ogsaa til Klostrene vare ofte slige Gynceceer knyttede, men deres Værksteder laa da Uden- for Klostrets RtngmUUr. Disse Gynceceer, hvoraf mange befandt sig paa assides Asbyggergaarde og saaledes vare und- dragne Klosterets eller Borgfrnells umiddelbare Tilsyn, ird- .mærkede sig ikke altid ved den strengeste Sædelighed og stode derfor heller ikke i det bedste Ry, ligesom ogsaa disse qvindelige Arbejdere il’fe saa sjældent misbrugles og unshandledes as deres Herrer. I Førstningen straffedes en Nonne, der havde brudt fit Kpdflhedslvfte, med at anbringes i Gynceceet, men senere maatte man sorbyve Anvendelsen af denne Straf, da det var at frygte, at ben Nonne, der en Gang var falden, vilde synke endnu dybere ved at anbringes i Gynæceet. Z det niende Aarhnndrede vare disse Gynceceer saaledes be- rygtede, at deres Ovinder næsten betragtedes som Skjpger.