Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

30 En saa vældig Bygning som hele det romerske Stctts- maskmeri synker ikke paa een Gang i Ruiner uden at efter- lade sig Spor og Minder, om ogsaa kun i Ruiner og Frag- menter. Fyr ethvert Spor af disse ganste forsvinder, vil der hengaae lang Tid. Paa Landet forsvandt sikkert meget hurtigt romerfle Institutioner og ethvert Spor af romersk Lovgivning; thi Udenfor Byerne fandtes kun de fremmede Herrer uteb deres Slaver og Livegne, og for dem var der ingen Grund til at følge romersk Skik og Vedtægt ved Ordllingen og Bestyrelsen af deres Hims- og Godsvcesen. Anderledes forholdt det sig med Byerne. Her bevaredes nlange af Romernes Efterladenskaber i flere Aarhirndreder, rimeligviis indtil Felldalismen meb sine særegne Bestemmelser fortrængte baade romersk Lov og germanisk Vegtægt. Indtil det skete, dømtes i mange Tilfælde den Enkelte efter den Stammes Lov eller Vedtægt, hvortil han hprte. Romer efter romersk Lov, Franker efter frankisk, Burgunder efter brir- gundisk Vedtægt. Henhørte Vedkonunende under gejstlig Jurisdiktion, dømtes han efter den gejstlige Ret. Hvor meget Byerne bevarede af det romerske Municipalvcesen, er ikke let at sige. Det var Byerne i Syden, der havde lidt mindst, l'oiit holdt fastest ved de romerste Institutioner, men man finder ogsaa Byerne i Mellemfrankring og i Nordfrankrig holde fast ved de romerske Traditioner. Z nrange Tilfælde var det vel kun romerske Benævnelser, der kun meget lidet svarede til deres nuværende Betydning, man holdt fast ved. Ihvorvel den dpmmende og vel ogsaa den væsentligste Deel af ben administrative Myndighed var lagt i den as Kongen udnævnte Greves Hænder, llaar ellers ikke Byen eller Ovar- ieret i Byen stod under en eller anden Biflop, saa sylles Byerne dog at have nydt en vis Frihed eller dog faaet Lov til at skjstte fig selv. Tingen var vel den, at be nye Herrer, der flyede Bylivet som en Pest, har bekymret sig saare lidet om disse forarmede Byer, der for stprste Delen laa i